Forsøg med immunterapi mod Alzheimers sygdom

Siden slutningen af 1990'erne har man forsket i udvikling af medicintyper, der kan begrænse ophobningen af det skadelige betaamyloid protein, der er en af de karakteristiske sygdomsforandringer ved Alzheimers sygdom. Der eksperimenteres fortsat med at udvikle vacciner mod betaamyloid.

I december 2009 blev resultater fra en fase-II afprøvning af et såkaldt passiv vaccine, bapineuzumab (et monoklonalt antistof), beregnet på at nedsætte mængden af betaamyloid i hjernen, offentliggjort i det ansete tidsskrift Neurology. I de foreløbige analyser sås ingen forskel mellem gruppen af patienter med Alzheimers sygdom, der modtog immunterapi, og placebogruppen. Efterfølgende (post hoc) analyser tydede dog på, at en undergruppe af patienterne, der ikke var bærere af en særlig genetisk risikofaktor for Alzheimers sygdom, APOE e4 allellen, måske kunne have gavn af behandlingen. Det drejede sig om ca. en tredjedel af patienterne. Hos de patienter, der var APOE e4 bærere, sås til gengæld øget risiko for bivirkninger i form af bl.a. væskeophobning (såkaldt vasogent ødem). Denne bivirkning optrådte hos knap 10% af APOE e4 bærerne.

Forskerne vurderer, at fase-II afprøvningen - bl.a. på grund af manglende statistisk styrke - ikke giver belæg for at konkludere, hvorvidt bapineuzumab kunne have en effekt eller ej. Afprøvningen fortsætter i et fase-III forsøg, der skal vise om medicinen har en effekt på kliniske mål og biomarkører for Alzheimers sygdom.

Undersøgelsesdesign

Randomiseret, dobbelt-blindt, placebokontrolleret multicenterstudie, der omfatter 234 patienter med Alzheimers sygdom i let til moderat grad. Patienterne var i alderen 50-85 år og rekrutteret fra 30 amerikanske centre.