Flurizan uden effekt på Alzheimers sygdom

Der har tidligere været håb om at et nyt lægemiddel ved navn Flurizan (tarenflurbil) skulle kunne bremse udviklingen af Alzheimers sygdom, men resultaterne af et stort fase-III forsøg viser ingen tegn på, at Flurizan skulle have nogen virkning i den henseende.

Tidligere forsøg med Flurizan har ellers vist, at det har en regulerende virkning på et af de enzymer (gammasekretase), der er involveret i spaltningen af amyloid precursor proteinet (APP) og derved i dannelsen af de amyloide plaques, der er associeret med Alzheimers sygdom. Resultaterne af fase-II afprøvningen, der blev offentliggjort i slutningen af 2008 viste endvidere, at Flurizan er uden væsentlige bivirkninger.

Men i en stort anlagt fase-III afprøvning, der omfattede over 1.000 patienter med Alzheimers sygdom rekrutteret fra 133 centre, ses ingen forskel i sygdomsudvikling mellem patienter, der var i behandling med forsøgsmedicinen, og placebogruppen. På grund af det høje antal patienter, der indgik i undersøgelsen, er der ingen risiko for, at forskerne kan have overset selv diskrete effekter af behandlingen. Det gode undersøgelsesdesign sikrer med andre ord, at studiet har tilstrækkelig statistisk 'styrke' til formålet.

I en kommentar til undersøgelsen anfører professor i neurologi, John Ringman, UCLA, at de nedslående resultater f.eks. kunne skyldes, at Flurizans evne til at passere blod-hjerne barrieren er for ringe. Andre forsøg har således vist, at kun 0,5-1% af det aktive stof når ind i selve hjernen, hvilket måske er for lidt til at gøre en forskel. Forskerne har derfor ikke opgivet ideen om, at udvikle en type medicin, der kan regulere gammasekretasen og derved begrænse produktionen af betaamyloid.

Undersøgelsesdesign

Et randomiseret, dobbelt-blindt, parallelstudie med to grupper: 786 fik Flurizan (800 mg x 2) og 746 fik placebo. Begge grupper blev undersøgt hver tredje måned over et forløb på 1½ år med bl.a. en kognitiv screeningstest (ADAS-Cog) og en test til vurdering af praktiske færdigheder (ADCS-ADL skala), men resultaterne var ens i de to grupper. Heller ikke en række supplerende, sekundære effektmål i form af bl.a. en global vurderingsskala (CDR), den kognitive screeningstest MMSE, en neuropsykiatrisk symptomskala (NPI) eller målinger af livskvalitet og pårørendebelastning viste nogen tegn på effekt.