SkipNavigation

Demens er den 5. mest udbredte dødsårsag i Danmark

25. januar 2010af Jesper Bøgel Jensen

I 2008 døde 2.730 danskere af en demenssygdom, hvilket gør uhelberedelige hjernesygdomme som Alzheimers sygdom til den femte mest udbredte dødsårsag i Danmark.

Det viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse "Dødsårsagsregistret i 2008", der også peger på, at demenssygdommene er i hastig vækst. Således er antallet af danskere, der dør af demens, steget med 114 % fra 2000 til 2008.

Overlæge Steen Hasselbalch fra Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens kommenterer, at hjernesygdomme er en underrapporteret størrelse, idet Alzheimers sygdom ikke nødvendigvis registreres som den oprindelige dødsårsag, selvom sygdommen kan afkræfte patienten så meget, at denne dør af lungebetændelse. Han vurderer snarere, at 10.000 personer dør som følge af en demenssygdom hvert år.

Læs Sundhedsstyrelsens "Dødsårsagsregisteret 2008"

Læs mere på Politiken.dk den 16. januar 2010