Stamcellebehandling af Alzheimers sygdom hos mus

Mulighederne for behandling af forskellige neurologiske sygdomme med stamceller har haft stor bevågenhed de seneste år. Hvad er status, når man ser på Alzheimers sygdom?

Stamcellebehandling af forsøgsmus, der er genetisk programmeret til at udvikle Alzheimerforandringer i hjernen (såkaldt transgene mus), kan øge tætheden af forbindelser mellem hjerneceller og forbedre hukommelsen. Stamcellerne udskiller et særligt vækststof, der ser ud til at have en beskyttende virkning på hjernecellerne og hjælper dem med at danne nye forbindelser. Man kan dog endnu ikke styre processen, så man er sikker på, at det er "de rigtige" forbindelser der dannes.

Forskere fra University of California har eksperimenteret med at indsprøjte neurale stamceller direkte ind i musenes hippocampus - en del af hjernen, der indgår i styring af hukommelsen. En måned senere blev musenes hukommelse testet ved hjælp af særlige adfærdstests. De mus, der blev behandlet med stamceller, havde i vidt omfang bevaret deres hukommelse, hvorimod de ubehandlede mus viste tegn på tiltagende demens.

Ved efterfølgende undersøgelse af musenes hjerner kunne forskerne konstatere, at kun 6% af de neurale stamceller havde udviklet sig til neuroner, mens resten var blevet til andre typer hjerneceller (gliaceller og oligodendrocytter), der fungerer som en slags støtte- og serviceceller i hjernen. Den forbedrede hukommelse skyldes med andre ord ikke et væsentligt øget antal neuroner. Heller ikke mængden af plaques og tangles, der udgør karakteristiske forandringer ved Alzheimers sygdom, var formindsket.

Stamcellernes gavnlige virkning bestod tilsyneladende i, at de udskilte et særligt vækstprotein (brain-derived neurotrophic factor, BDNF), der har en beskyttende virkning på de sygdomsramte neuroner og hjælper dem med at gendanne forbindelserne til andre neuroner. Tætheden af synapser i hippocampus steg signifikant i gruppen af stamcellebehandlede mus.

Den amerikanske forskergruppe håber, at deres forsøg med mus på længere sigt vil kunne danne udgangspunkt for ny måder at behandle Alzheimers sygdom - enten ved hjælp af stamceller eller andre metoder, der regulerer vækststoffer som BDNF i hjernen. Forskerne modtog i april 2009 en bevilling på 3,6 millioner dollar (godt 22 millioner kr) med henblik på at udvikle en behandling, der retter sig mod mennesker. Dette ligger formentlig adskillige år ude i fremtiden.

Der er forskellige slags stamceller, hvoraf stamceller fra fostre nok er de mest kendte og omdiskuterede. Fosterstamceller (embryonale stamceller) har evnen til at udvikle sig til alle slags celler og vævstyper og kaldes derfor pluripotente (flere muligheder). En mere specifik form for stamceller er de såkaldt multipotente (mange muligheder) stamceller, der kun kan udvikle sig til bestemte typer af celler. I forbindelse med hjernesygdomme er man især interesseret i neurale stamceller, der kan udvikle sig til forskellige slags hjerneceller.

Klinikker i udlandet tilbyder allerede nu "stamcellebehandling" af Alzheimers sygdom - f.eks. ved at høste patientens knoglemarv og retransplantere stamceller herfra til rygmarvsvæsken. Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for, at sådanne metoder skulle have nogen som helst virkning på Alzheimers sygdom. Knoglemarvsceller er således hverken i stand til at udvikle sig neuroner eller selv finde vej via rygmarvsvæsken til de relevante områder i hjernen.