Søvnbehov forbundet med demensrisiko

En god, lang nats søvn kan måske gå hen og blive for meget af det gode. En nylig spansk forløbsundersøgelse har påvist en signifikant sammenhæng mellem nattesøvnens længde og risikoen for senere demensudvikling.

Ældre, der plejer at sove ni timer eller mere per døgn, har ca. dobbelt så stor risiko for at udvikle demens, som dem, der nøjes med de sædvanlige ca. syv timers søvn.

Den spanske forskergruppe, der har lavet undersøgelsen, har ikke nogen forklaring på den statistisk påviste sammenhæng mellem søvnbehov og demensrisiko. Måske er der tale om, at træthed og øget søvnbehov hos nogle personer kan være et tidligt tegn på demens, kommenterer Dr. Benito-Leon fra universitetshospitalet i Madrid.

En anden mulighed er, at en eller flere underliggende helbredsproblemer på samme tid øger søvnbehovet og bidrager til udviklingen af demens. Obstruktiv søvnapnø - en søvnforstyrrelse karakteriseret ved kraftig snorken ledsaget af pauser i åndedrættet - kan f.eks. både forårsage træthed og mulige kognitive problemer hos ældre. Så selvom det ikke behøver at være søvnens længde i sig selv, der bidrager til at øge risikoen for demens, kan en pludselig øgning af søvnbehovet hos en ældre person være tegn på, at der er et eller andet i vejen.

Undersøgelsesmetodik og resultater: 3.286 personer i alderen fra 65 år og opefter blev på baggrund af deres søvnvaner opdelt i 5 grupper: <5 timer (kort søvn), 6, 7, 8 og >9 timer (lang søvn). Deltagerne, der stammer fra undersøgelsen the Neurological Disorders in Central Spain (NEDICES), var uden demens ved undersøgelsens start, men i løbet af de følgende 3-4 år udviklede 140 personer demens. Både i gruppen med kort søvn og i gruppen med lang søvn sås et signifikant øget antal personer med demens (relativ risiko ca. 2,4). Efter statistisk kontrol for en række faktorer, der menes at have indflydelse på risikoen for både demensudvikling og søvnbehov (bl.a. alder, uddannelse, rygning, og alkoholforbrug) faldt den relative risiko for gruppen med kort søvn til et ikke-signifikant niveau, hvorimod risikoen for gruppen med lang søvn var næsten uændret (relativ risiko 2,2).