Risikofaktorer for hjerte-karsygdom bør måske behandles

Behandling af vaskulære risikofaktorer kan tilsyneladende lægge en midlertidig dæmper på demensudviklingen ved Alzheimers sygdom.

Blandt de væsentligste vaskulære risikofaktorer er forstyrrelser i blodets indhold af fedtstoffer (dyslipidæmi), højt blodtryk, sukkersyge, rygning og åreforkalkning (aterosklerose). Man har længe vidst at disse risikofaktorer hos raske er forbundet med en øget risiko for at udvikle demens. En ny undersøgelse fra Universitetet i Lille i Frankrig tyder imidlertid på, at det også kan være gavnligt at behandle vaskulære risikofaktorer hos patienter, der allerede har udviklet Alzheimers sygdom.

Undersøgelsen er baseret på gennemgang af journaloplysninger fra 280 patienter med Alzheimers sygdom tilknyttet en hukommelsesklinik, som alle havde en eller flere vaskulære risikofaktorer. Patienterne blev opdelt i tre grupper i henhold til om de havde modtaget behandling for deres vaskulære risikofaktorer:

1) ingen behandling;
2) én vaskulær risikofaktor behandlet og
3) to eller flere risikofaktorer behandlet.

Patienterne blev typisk fulgt i 2½ år og deres kognitive funktionsniveau med blev målt to eller flere gange en kognitiv screeningstest (MMSE).

Ved undersøgelsens start havde patienterne en gennemsnitlig MMSE-score på 21,6 svarende til en let grad af demens. MMSE-scoren faldt gennemsnitligt 1,6 point årligt svarende til at der skete en langsom, gradvis øgning af demensen, men tempoet var forskelligt i de tre grupper. Gruppen af patienter, der modtog behandling for én vaskulær risikofaktor, havde en langsommere udvikling af demens, end gruppen af patienter, der ikke modtog en sådan behandling. Den langsomste demensudvikling sås i gruppen af patienter, der fik behandlet flere vaskulære risikofaktorer.

Det var især behandling af dyslipidæmi og åreforkalkning, der synes at dæmpe tempoet i udviklingen af demens. Der kunne ikke påvises nogen selvstændig virkning af behandlingen af højt blodtryk, sukkersyge eller rygning på tempoet i demensudvikling, hvilket eventuelt skyldes, at undersøgelsen ikke indeholdt tilstrækkelig mange deltagere til at kunne påvise en eventuel effekt.

Værdien af behandling af vaskulære risikofaktorer hos patienter med Alzheimers sygdom er omdiskuteret. Resultaterne af den aktuelle undersøgelse udgør ikke nogen egentlig dokumentation for, at behandling af vaskulære risikofaktorer hjælper patienter med demens. Professor, dr.med. Gunhild Waldemar og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, kommenterer: "Der er tale om et retrospektivt observationsstudie, hvilket ikke giver resultaterne samme grad af pålidelighed, som en randomiseret, kontrolleret klinisk undersøgelse."