Højt blodtryk er forbundet med glemsomhed?

Højt blodtryk er en kendt risikofaktor for diverse dårligdomme som apopleksi, hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt. Nu har forskere fra University of Alabama bekræftet, at der er også en sammenhæng mellem højt blodtryk og hukommelsesbesvær.

Tidligere undersøgelser af forbindelsen mellem blodtryk og kognitive funktioner har givet modstridende resultater. Nogle fandt, at kognitiv svækkelse er forbundet med et højt blodtryk, andre fandt det modsatte og i nogle undersøgelser var sammenhængen enten U-formet eller helt fraværende (dvs. både højt og lavt blodtryk hang sammen med kognitiv svækkelse).

I den aktuelle undersøgelse, der med et deltagerantal på knap 20.000 personer er den hidtil største indenfor området, ses imidlertid en tydelig sammenhæng mellem blodtryk og kognitive problemer: Jo højere blodtryk - jo større risiko for en dårlig præstation på en kognitiv screeningstest. Sammenhængen var lineær forstået på den måde, at for hver 10 points øgning af blodtrykket (målt i mm kviksølv) steg risikoen for kognitive problemer med 7%. Sammenhængen sås kun for diastolisk blodtryk (i hjertets afslapningsfase, hvor trykket er lavest), men ikke for systolisk blodtryk (i sammentrækningsfasen, hvor det er højest).

Forskerne bag undersøgelsen tolker resultaterne som udtryk for, at et højt diastolisk blodtryk kan udgøre en risikofaktor for hukommelsesbesvær og eventuelt også for demens. Men sygdomsmekanismen kendes ikke med sikkerhed. Laboratorieforsøg har dog vist, at et højt diastolisk blodtryk kan medføre indsnævring (vaskulær atrofi) af de små blodkar (arterioler) i hjernen, hvilket medvirker til dannelsen af skader i den hvide substans i dybereliggende områder af hjernen. Skader af denne type er en af årsagerne til vaskulær demens.

Et højt blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer på kort sigt og det anslås, at en betragtelig del af befolkningen har hypertension uden at være klar over det. I undersøgelsen blev hypertension defineret ved enten en måling på mindst 140/90 mm Hg eller igangværende blodtryksregulerende behandling.

Metode

Tværsnitsundersøgelse af 19.836 personer med en gennemsnitlig alder på knap 65 år. Undersøgelsen udgik fra det såkaldte REGARDS (Reasons for Geographic and Racial Differences in Stroke) studie af risikofaktorer for apopleksi. Af de knap 20.000 deltagere havde 7,6% (1.505) personer tilsyneladende kognitive problemer defineret som en score mindre end eller lig med 4 ud af 6 point på en simpel screeningstest for hukommelsesbesvær (the 6-Item Screener). Som det sig hør og bør, blev der foretaget statistisk kontrol for diverse variable, der kunne tænkes at påvirke det kognitive funktionsniveau (alder, uddannelse, rygning, motion, alkohol, kardiovaskulære risikofaktorer, m.v.).

En af kvaliteterne ved den undersøgelsen er dens meget store datagrundlag. Til gengæld skønnes den anvendte kognitive screeningstest ikke at udgøre noget særlig præcist mål for den kognitive funktion.