SkipNavigation

Forskere uenige om effekt af middelhavskost

1. september 2009af Kasper Jørgensen

Tidligere forskning har vist, at middelhavskost var forbundet med en tydeligt nedsat risiko for demensudvikling, men sammenhængen er måske knap så entydig som hidtil antaget. Resultater fra en ny fransk undersøgelse tyder på, at ældre, der spiser middelhavskost gennem hele livet kan bedre bevare deres kognitive funktionsniveau, men ikke nedsætte risikoen for at udvikle demens.

Middelhavskost er karakteriseret ved en høj andel af frugt, grønt, bælgfrugter, kornprodukter, fisk og enkelt-umættede fedtsyrer, især i form af olivenolie. Derimod indgår rødt kød og fjerkræ kun i begrænset omfang i kosten. Middelhavskost skylles gerne ned med vin i moderate mængder som regel i forbindelse med måltider.

Den ny franske undersøgelse er en del af en stor fremadrettet forløbsundersøgelse, det såkaldte Three-City study, hvor man fulgte 1.410 ældre fra tre større byer fra 1999-2000 og fremover. Deltagerne, der havde et aldersgennemsnit omkring 76 år, var uden demens ved undersøgelsens start, men i løbet af de følgende 5 år udviklede 99 personer demens. Deltagernes kostvaner blev registreret ved hjælp af et spørgeskema og deres kognitive funktionsniveau blev målt ved hjælp af Mini Mental Status Examination, MMSE, samt tre neuropsykologiske tests til vurdering af henholdsvis sproglig produktivitet og episodisk hukommelse.

 

Da der var tale om ældre mennesker, sås tendens til faldende præstationsniveau på de neuropsykologiske tests i løbet af årene, men indtagelse af middelhavskost havde ikke indflydelse på, hvor hurtigt deltagerne tabte højde. Eneste statistisk signifikante fund var, at faldet i MMSE-score gik lidt langsommere i gruppen af deltagere, der spiste meget middelhavskost. Der sås ingen direkte sammenhæng mellem indtagelse af middelhavskost og senere demensudvikling. Forskergruppen påpeger imidlertid, at de helbredseffekter man ønsker at undersøge er så små, at deltagerantallet i den aktuelle undersøgelse reelt er i underkanten af det påkrævede (begrænset statistisk 'styrke').

 

Den franske undersøgelse må ses i sammenhæng med en forløbsundersøgelse i New York fra 2006, hvor det sås, at middelhavskost var forbundet med en signifikant nedsat risiko for udvikling af let kognitiv svækkelse: Middelhavskost reducerer risiko for glemsomhed. Den nedsatte risiko kunne påvises allerede ved et moderat indtag af middelhavskost og risikoen faldt yderligere ved et højt indtag af denne kosttype.


Der foreligger nu nye resultater fra New York vedrørende risikoen for demensudvikling. Allerede ved en kost med en moderat andel af middelhavskost ses en nedsættelse af risikoen på mellem 2% og 14%. Ved en kost med en høj andel af middelhavskost nedsættes risikoen med mellem 32% og 40%. Undersøgelsen er baseret på 1.880 personer med en gennemsnitsalder på 77 år, der blev fulgt i gennemsnitligt 5,4 år.

Det er uklart, hvorfor de to undersøgelser når frem til forskellige resultater vedrørende sammenhængen mellem middelhavskost og demensudvikling. Den eventuelle sammenhæng er i givet fald næppe særlig stærk. Endvidere er det notorisk vanskeligt at tage højde for alle de faktorer, der påvirker resultaterne i epidemiologiske undersøgelser.

Kilder:

Feart, C., Samieri, C., Rondeau, V., Amieva, H., Portet, F., Dartigues, J. F. et al. (2009). Adherence to a Mediterranean diet, cognitive decline, and risk of dementia. JAMA, 302, 638-648.

 

Scarmeas, N., Luchsinger, J. A., Schupf, N., Brickman, A. M., Cosentino, S., Tang, M. X. et al. (2009). Physical activity, diet, and risk of Alzheimer disease. JAMA, 302, 627-637.

 

Scarmeas, N., Stern, Y., Mayeux, R., Manly, J. J., Schupf, N., & Luchsinger, J. A. (2009). Mediterranean diet and mild cognitive impairment. Arch.Neurol., 66, 216-225.

 

Scarmeas, N., Stern, Y., Tang, M. X., Mayeux, R., & Luchsinger, J. A. (2006). Mediterranean diet and risk for Alzheimer's disease. Ann.Neurol., 59, 912-921.