Uklart om uddannelse beskytter mod demens

Resultater fra en stor hollandsk forløbsundersøgelse tyder ikke på, at høj uddannelse skulle have nogen beskyttende virkning mod senere udvikling af demens.

Tidligere undersøgelser af, om forskelle i uddannelsesniveau har nogen betydning for risikoen for at udvikle demens, har givet blandede resultater. Nogle undersøgelser finder, at personer med høj uddannelse har en relativt nedsat risiko for senere demensudvikling, mens andre undersøgelser ikke har kunnet påvise nogen sådan effekt. Forskningen har givet anledning til en række teorier om kognitiv reservekapacitet, der går ud på at velbegavede eller højt uddannede personer enten har en større hjernekapacitet at trække på (f.eks. et tættere neuronalt netværk), eller også er de bedre i stand til at finde og anvende måder at kompensere på, når hjernen så småt begynder at svigte.

I den aktuelle undersøgelse, the Maastricht Aging Study, fulgte man en gruppe på 872 tilfældigt udvalgte, raske personer i alderen 49 til 81 år. Deltagerne gennemgik en grundig neuropsykologisk undersøgelse ved undersøgelsens start samt ved opfølgning efter henholdsvis 3 og 6 år. Som forventet havde uddannelse en betydelig (positiv) effekt på præstationsniveauet ved alle typer af neuropsykologiske tests. Men der sås ingen tegn på, at uddannelsesniveauet havde nogen indflydelse på eventuel svækkelse i det kognitive funktionsniveau i løbet af undersøgelsen.

I stedet fandt de hollandske forskere, at deltagernes fysiske og psykiske helbred havde indflydelse på ændringer over tid indenfor kognitive funktioner som mentalt tempo, langtidshukommelse og mental kontrol.

Selvom den relativt korte undersøgelsesperiode på 6 år udgør en metodisk begrænsning, rejser undersøgelsens resultater tvivl om uddannelsesniveauets betydning for senere demensudvikling.