Svækkes hukommelsen med alderen?

Utallige undersøgelser har påvist at hukommelsen svækkes jo ældre man bliver – også hos raske. Nu tyder resultaterne af en svensk undersøgelse på, at hukommelsen måske tværtimod kan blive bedre helt frem til 60-års alderen.

De opsigtsvækkende resultater kommer fra det såkaldte Betula-projekt ledet af professor i psykologi Lars-Göran Nilsson. Projektet, der startede i 1988, omfatter 4.200 tilfældigt udvalgte svenskere i alderen 25-80 år, der får testet bl.a. deres hukommelse hvert 5. år. Forskergruppen påviste i 2008, at hver generation er bedre til at huske end den foregående. For eksempel klarer 40-årige født i 1960'erne sig bedre end 40-årige født i 1950'erne og så fremdeles. Bedringen ses både i evnen til at huske personlige oplevelser (episodisk hukommelse) og i evnen til at huske almen viden (semantisk hukommelse).

De seneste resultater fra Betulaprojektet tyder på, at almindelig aldersbetinget svækkelse af hukommelsen sætter ind langt senere end tidligere antaget. I følge Lars-Göran Nilsson sker der tilsyneladende en bedring af den episodiske hukommelse frem til ca. 60-års alderen, mens den semantiske hukommelse først svækkes fra ca. 70-års alderen. Når mange mennesker i 40-50 års alderen alligevel oplever, at de begynder at blive mere glemsomme, skyldes det måske andre problemer i form af stress eller depression, vurderer den svenske professor. Endvidere kan der være tale om en form for selvopfyldende profeti, idet midaldrende personer forventer at blive mere glemsomme og derfor er mere opmærksomme på ethvert tegn på glemsomhed.

Men hvorfor har størstedelen af forskningen i hukommelse og alder så vist, at hukommelsen svækkes med alderen ? Det kan hænge sammen med at flertallet af undersøgelserne udgøres af tværsnitsundersøgelser, hvor personer fra forskellige årgange testes på samme tidspunkt. Herved sker der en sammenblanding af aldersforskelle og generationsforskelle. Generationsforskelle er velkendte fra intelligensforskningen, hvor man ser at præstationsniveauet på tværs af aldersgrupperne udviser en langsomt stigende tendens fra år til år. Fænomenet kaldes for Flynneffekten, og er opkaldt efter den New Zealandske psykolog, James Flynn, der var den første til at påvise det. Forskelle i præstationsniveauet, der i virkeligheden er generationsbetingede, vil i en tværsnitsundersøgelse let blive fejlfortolket som aldersbetingede. I Betulaprojektet anvendes et sofistikeret undersøgelsesdesign med kombination af tværsnits- og længdesnitsundersøgelse (kohorte-sekventielt design), der gør det muligt at skelne mellem generations- og alderseffekter.

Links