Hjernegymnastik holder ældre åndsfriske

Fritidsaktiviteter i form af læsning, skrivning, løsning af kryds-og-tværsopgaver, brætspil, kortspil, deltagelse i gruppediskussioner eller musikudøvelse har tilsyneladende en evne til at forsinke udvikling af demens hos ældre mennesker.

En forskergruppe fra New York har siden starten af 1980'erne fulgt 488 ældre borgere i det såkaldte Bronx Aging Study. Ved undersøgelsens start var alle deltagere ikke-demente, men i de følgende årtier udviklede 101 personer demens. Alle deltagere blev fra starten bedt om at redegøre for, hvor mange dage per uge de deltog i en eller flere af de nævnte typer fritidsaktiviteter.

Det viste sig, at flertallet af de ældre, der deltog i flere fritidsaktiviteter hver uge, blev demente i en lidt højere alder, end dem, der brugte mindre tid på mentalt stimulerende aktiviteter. Effekten var ikke overvældende stor, men hver ekstra ugedag, deltagerne var involveret i en fritidsaktivitet, gav senere i alderdommen en gennemsnitlig forsinkelse på godt to måneder (0,18 år) i udviklingen af demens. Som eksempel anfører forskerne, at en person, der dyrkede en eller flere former for hjernegymnastik 11 gange om ugen, kunne forvente godt et år og tre måneder (1,29 år) som ikke-dement sammenlignet med en person, der kun motionerede sin hjerne fire gange om ugen.

Den dårlige nyhed var, at når den kognitive forringelse endelig satte ind med forsinkelse, gik det relativt hurtigere ned ad bakke. Slutresultatet, demens, var med andre ord nogenlunde det samme, men de mentalt aktive vandt ekstra tid som ikke-demente.

Forskergruppen har tidligere påvist, at uddannelse (målt i antal år) tilsyneladende har en forsinkende effekt i nogenlunde samme størrelsesorden på demensudvikling. De tolker resultaterne som støtte til teorierne om kognitiv reservekapacitet, der går ud på at mentale ressourcer som f.eks. intelligens måske har en form for beskyttende eller forebyggende virkning mod udvikling af demens.