Forsøgsmedicin mod Alzheimers sygdom afprøves

En ny type eksperimentel medicin, der går alternative veje i påvirkningen af sygdomsmekanismerne ved Alzheimers sygdom, har indtil videre givet interessante resultater.

Alle kroppens celler har brug for glukose (blodsukker) som energikilde. I forbindelse med Alzheimers sygdom ses allerede i den tidlige sygdomsfase svigt i cellernes glukosestofskifte i bestemte områder af hjernen. Faktisk kan svigt i hjernecellernes stofskifte påvises i op til 10-20 år før udviklingen af demenssymptomer. Dette har inspireret til teorier, hvor Alzheimers sygdom opfattes som en særlig hjernemæssig form for sukkersyge - en "type 3 diabetes". Men glukose er ikke den eneste type brændstof, som hjernen kan anvende.

En amerikansk biotech-virksomhed har nu afprøvet en ny type medicin, der sigter mod at tilvejebringe en alternativ energikilde til hjerneceller, der er berøvet glukose. Det drejer sig om stoffet Axona, der af leveren omdannes til såkaldte ketonstoffer, som hjernecellerne kan udnytte i deres stofskifte. Afprøvningen skete i form af en lodtrækningsbaseret (randomiseret) dobbelt-blind, placebokontrolleret undersøgelse, der inkluderede 152 patienter med let til moderat Alzheimers sygdom. Flertallet af patienterne var samtidig i behandling med traditionel antidemensmedicin (kolinesterasehæmmere). Gruppen, der modtog aktiv behandling, opnåede allerede efter 45 dage en signifikant bedring af deres kognitive funktionsniveau i størrelsesordenen ca. 2½ point ud af 70 på det kognitive screeningsinstrument ADAS-cog (Alzheimer's Disease Assessment Scale, kognitiv subskala), der udgjorde et af de primære effektmål. Derimod sås der ingen effekt på et globalt klinisk vurderingsinstrument (Clinical Global Impression of Change; ADCS-CGIC) eller på Mini Mental Status Examination (MMSE).

En nærmere analyse viste, at effekten af behandlingen i høj grad var bestemt af genetiske forhold - det vil sige om patienterne var bærere af en særlig genetisk variant (af ApoE4-genet), der er forbundet med en øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. I gruppen af patienter uden risikovarianten (43% af deltagerne) sås en gavnlig effekt på 5-6 point på ADAS-cog. I gruppen af patienter med risikovarianten (57% af deltagerne) sås derimod begrænset eller ingen effekt.

Resultaterne mangler at blive efterprøvet i andre undersøgelser, men ideen om en type medicin, der fungerer helt anderledes end de traditionelle kolinesterasehæmmere - og som måske kunne anvendes i kombination med disse - er interessant.