Forskere ved University of Pennsylvania School of Medicine hævder at have optimeret mulighederne for at diagnosticere Alzheimers sygdom ved hjælp af biomarkører i rygmarvsvæsken.
Baseret på rygmarvsvæskeprøver fra henholdsvis 56 patienter med
kendt Alzheimers sygdom, hvor diagnosen var bekræftet ved obduktion
efter døden, og 52 hjerneraske frivillige definerede man et nyt sæt
grænseværdier for to af sygdommens velkendte biomarkører:
beta-amyloid42 og tau protein.
Kombinationen af grænseværdier blev efterfølgende afprøvet som
en standardiseret test på en gruppe bestående af 410 patienter fra
en multicenterundersøgelse om Alzheimers sygdom, det såkaldte ADNI
projekt (The Alzheimer's Disease Neuroimaging Initiative).
De vigtigste resultater fra undersøgelsen er følgende:
- Testen var i 81,8% af tilfældene i stand til at forudsige
konversion fra let kognitiv forringelse (mild cognitive impairment)
til Alzheimers sygdom (prædiktiv validitet).
- Testen gav samlet set en korrekt diagnostisk klassifikation i
87% af tilfældene.
- I spinalvæskeprøverne fra patienter med kendt Alzheimers sygdom
viste grænseværdien for beta-amyloid42 sig at være den mest
sensitive markør, idet den identificerede 96,4% af patienterne
korrekt (sensitivitet).
- Testen frikendte på korrekt vis 95,2% af de raske personer for
at have Alzheimers sygdom (specificitet).
Undersøgelsen forventes offentliggjort i onlineudgaven af
tidsskriftet Annals of Neurology.