Beskeden effekt af hukommelsestræning

Personer med let kognitiv svækkelse kan trænes til at huske bedre, men de oplever det ikke selv. Effekten af træningen er beskeden, lyder dommen fra australske forskere.

En australsk forskergruppe fra Melbourne har undersøgt virkningen af hukommelsestræning på personer med let kognitiv svækkelse - også kaldet MCI (mild cognitive impairment). Der var tale om den variant af MCI, hvor man især er præget af hukommelsesbesvær men i øvrigt kognitivt intakt (amnestisk MCI). Undersøgelsen omfattede 52 patienter med MCI rekrutteret fra to hukommelsesklinikker, der via lodtrækning blev fordelt til henholdsvis en træningsgruppe og en venteliste.

Hukommelsestræningen foregik i 1½ times sessioner fem dage om ugen i fem uger og fokuserede især på indlæring af forskellige strategier til at imødegå de typer af hukommelsesproblemer, man ofte møder i hverdagen.

Den gruppe, der modtog hukommelsestræning, udviste efterfølgende en lille, men signifikant bedring af deres såkaldt prospektive hukommelse - det vil sige evnen til at huske at gøre planlagte ting på det rigtige tidspunkt (f.eks. at slukke for en kogeplade, når maden er ved at være færdig). Ved opfølgning fire måneder senere, var bedringen imidlertid skrumpet. Også deltagernes viden om og anvendelse af hukommelsesstrategier øgedes målbart på kort sigt. Derimod sås der ikke nogen tilsvarende bedring i deltagernes egen oplevelse af deres hukommelse.

Erfaringerne med at træne hukommelsen hos personer med egentlig demens har i øvrigt været overvejende negative. En systematisk gennemgang af forskningen på området foretaget af det anerkendte Cochrane Collaboration fra 2003 med opdatering i 2006 viste ingen evidens for at hukommelsestræning skulle have nogen effekt selv i den tidlige fase af demensudviklingen. Til gengæld tyder en række undersøgelser på, at raske, ikke-demente ældre kan blive bedre til at huske, hvis de tilbydes systematisk træning eller 'hjerne-fitness'.

Forklaringen på at hukommelsestræning tilsyneladende virker bedst på raske, mindre godt på personer med let kognitiv svækkelse og slet ikke på personer med demens kendes ikke. Man kan forestille sig, at hukommelsen skal have en vis minimumskapacitet til at begynde med, for at kunne bedres ved træning. Når demensen først er indtrådt, er de kognitive ressourcer, der er nødvendige for at drage nytte af hukommelsestræning, næppe længere til stede.