SkipNavigation

Motion styrker hippocampus og forebygger demens

1. juli 2009af Jesper Bøgel Jensen

Det er en god idé at holde sig i god form, hvis man vil forebygge demens. Ved fysisk aktivitet udvikler musklerne nemlig et neuralt ’vækstmolekyle’ kaldet BDNF (brain-derived neurotrophic factor), som er med til at modulere hjernens plasticitet og udvikle nye hjerneceller i hjernens hukommelsescenter hippocampus.

Det viser en undersøgelse foretaget af en gruppe forskere fra Danmarks Grundforskningsfondcenter for Inflammation and Metabolism på Rigshospitalet.

Patienter med demens har et lavt niveau af BDNF. Også personer med stress og depression lider af mangel på BDNF, hvilket svækker hukommelsen og får hippocampus til at svinde ind.

Professor Bente Klarlund Petersen udtaler, at motion kan vise sig at være en vigtig faktor for evnen til indlæring og forebyggelse af demens, ligesom det kan have en positiv effekt på humøret.