Alzheimers sygdom kan spores tidligt

Analyse af rygmarvsvæsken kan hjælpe med meget tidlig opsporing af demens hos ældre. Det har forskere ved det europæiske konsortium for Alzheimers sygdom (EADC) fundet ud af efter undersøgelse af en større gruppe ældre, hvoraf nogle senere udviklede demens.

Ved Alzheimers sygdom ses karakteristiske forandringer i rygmarvsvæsken i form af en nedsat koncentration af proteinet beta-amyloid og øget koncentration af tau-protein. I den store multicenterundersøgelse  har forskerne målt forekomsten af disse biomarkører for Alzheimers sygdom hos fire grupper af personer uden demens:

• raske ældre uden hukommelsesbesvær
• ældre  med selvoplevet oplevelse af hukommelsesbesvær men normal neuropsykologisk testning
• ældre med let kognitiv svækkelse i form af forringet hukommelse (amnestisk MCI)
• ældre med let svækkelse indenfor andre kognitive funktioner end hukommelsen (nonamnestisk MCI)

Spinalvæsken afslørede Alzheimerforandringer hos knap en tredjedel (31%) af de raske ældre, hos godt halvdelen (52%) af dem med selvoplevet hukommelsesbesvær, hos to tredjedele (68%) af dem med nonamnestisk MCI og hos 4 ud af 5 (79%) af dem med amnestisk MCI. Forekomsten af Alzheimerforandringer hos ikke-demente ældre kan forekomme overraskende høj, men tilsvarende høje forekomster af abnorm ophobning af beta-amyloid i hjernen er påvist ved en ny billeddiagnostisk metode (PIB-PET).

De tre sidstnævnte grupper blev fulgt i tre år for at finde ud af, hvor mange der udviklede Alzheimers sygdom. Ingen af dem med selvoplevet hukommelsesbesvær blev ramt af sygdommen, hvorimod en fjerdedel (24%) af de nonamnestiske MCI'er og 41% af de amnestiske MCI'er udviklede Alzheimers sygdom. Endvidere sås nogle få tilfælde af udvikling af andre former for demens.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at det korte opfølgningsforløb på tre år udgør en begrænsning, idet man ikke finder alle dem, der på længere sigt udvikler Alzheimers sygdom. Alligevel konkluderer de, at Alzheimers sygdom i en meget tidlig fase udgør en hyppig årsag til både amnestisk og nonamnestisk MCI og måske også til selvoplevet hukommelsesbesvær hos ældre.

Undersøgelsen understreger vigtigheden af en omhyggelig opfølgning af personer, der ved udredning for demens ikke opfylder de diagnostiske kriterier herfor, men som alligevel oplever hukommelsesbesvær eller udviser tegn på let kognitiv svækkelse.