Fra hukommelsesbesvær til demens – hvor stor er risikoen?

Betegnelsen Mild Cognitive Impairment (MCI), der kan oversættes ved “let kognitiv svækkelse”, blev introduceret i starten af 1990'erne og refererer til en tilstand karakteriseret ved glemsomhed uden at de diagnostiske kriterier for en egentlig demens er opfyldt.

Definitionen af MCI er omdiskuteret, men de såkaldte Petersen-kriterier (2001) er mest gængse:

• Klager over nedsat hukommelse
• Normale basale dagligdags færdigheder (ADL-funktioner)
• Normal generel kognitiv funktion
• Nedsat hukommelse for alderen
• Opfylder ikke diagnostiske kriterier for demens

MCI defineret ud fra Petersen-kriterierne kaldes også for amnestisk MCI, idet definitionen lægger vægt på tilstedeværelsen af hukommelsesbesvær. Også forekomsten af MCI er omdiskuteret, idet prævalensrater varierer fra 1 % op til ca. 5,3 % i udenlandske undersøgelser svarende til at et sted mellem ca. 55.000 og 290.000 danskere skulle have MCI.

MCI er forbundet med en risiko for, at tilstanden med tiden vil udvikle sig til demens. I en gennemgang fra 2004 af 19 forløbsundersøgelser fandt man en gennemsnitlig årlig progressionsrate på ca. 10 %, men med stor indbyrdes variation i undersøgelserne. I enkelte undersøgelser har man rapporteret progressionsrater så høje som 44-64 % over en kun 2-årig periode. Den oftest nævnte progressionsrate er 10-15%.

To engelske forskere offentliggør nu en statistisk analyse (metaanalyse) af de foreliggende undersøgelser af, hvor hurtigt MCI udvikler sig til demens. Forskerne, der er tilknyttet Leicester Universitet i London, startede med at gennemgå 157 undersøgelser, hvoraf 116 blev ekskluderet på grund af forskellige metodemæssige problemer. Eksempelvis blev undersøgelser, hvor observationsperioden var kortere end tre år ikke inkluderet.

I de resterende 41 metodemæssigt ensartede undersøgelser sås en gennemsnitlig årlig progressionsrate på ca. 7% både fra MCI til demens generelt og mere specifikt fra MCI til Alzheimers sygdom. Fra MCI til vaskulær demens var progressionsraten ca. 2%.
Der sås en vis variation i progressionsrater afhængigt af forhold som den anvendte definition af MCI og hvilket sted, undersøgelsen er foretaget. Eksempelvis sås højere progressionsrater fra MCI til demens i flertallet af undersøgelser baseret på Petersen-kriterierne end i undersøgelser, der anvendte andre definitioner af MCI (f.eks. non-memory MCI, der ikke er karakteriseret ved hukommelsesbesvær). Endvidere sås højere progressionsrater i flertallet af undersøgelser foretaget på specialiserede enheder (typisk hukommelsesklinikker) sammenlignet med befolkningsundersøgelser.
Selv i undersøgelser, hvor observationsperioden strakte sig i op til 10 år, sås sjældent demensudvikling hos mere end halvdelen af personerne og forskerne konkluderer derfor, at mange, måske endda flertallet af personer med MCI næppe vil opleve udvikling til demens i det lange løb. Endvidere understreger forskerne, at MCI ikke bør opfattes som en ensartet tilstand, men at betegnelsen dækker over flere forskellige undergrupper, der bør defineres nærmere.

I en kommentar til analysen anfører neuropsykolog Asmus Vogel ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, at det er interessant at risikoen for at udvikle demens tilsyneladende er lavere end antaget, når det drejer sig om personer der indgår i befolkningsundersøgelser (d.v.s. når der inkluderes personer, som ikke er henvist til demensudredning).
Når det drejer sig om personer, der udredes på hukommelses- og demensklinikker, ses væsentligt højere progressionsrater. I gruppen af personer med amnestisk MCI er der formentlig en ret høj andel af tidlige, såkaldt præ-kliniske tilfælde af Alzheimers sygdom.
Asmus Vogel påpeger, at MCI-begrebet i analysen er defineret så bredt, at f.eks. også personer med affektive lidelser bliver klassificeret med MCI. Det medfører bl.a., at antallet af personer, som ikke progredierer, er væsentligt højere end det normalt ses i undersøgelser af patienter, som følges i klinikker.