Engelske og amerikanske forskere har påvist, at personer, der udsættes for passiv rygning, klarer sig dårligt på en række test for bl.a. hukommelse, regning, orientering og sprogproduktion.
Undersøgelsen, der er lavet af forskere fra bl.a. Cambridge
Universitet, Peninsula Medical School i Exeter og Michigan
Univerisitet, omfatter 4.809 engelske ikke-rygere i alderen fra 50
år og opefter. Den passive udsættelsen for tobaksrøg blev bl.a.
undersøgt ved at måle niveauet af et biprodukt af nikotin (cotinin)
i personernes spyt. Efter justering for en lang række kendte
risikofaktorer for kognitiv forringelse sås, at risikoen for
kognitive problemer var øget med 44% hos de personer, der var mest
udsat for passiv rygning.
Undersøgelsen er netop blevet publiceret i det anerkendte
tidsskrift British Medical Journal. Dr. David Llewellyn, der er
hovedmanden bag undersøgelsen, kommenterer resultateterne således:
"Vores resultater tyder på, at inhalering af andre menneskers røg
kan skade hjernen, forringe kognitive som f.eks. hukommelse, og
gøre demens mere sandsynligt".