Mennesker, der er afslappede og har et aktivt socialt liv, har ifølge en ny svensk undersøgelse 50 % mindre risiko for at udvikle en demenssygdom end bekymrede og ensomme mennesker.
Karolinska Instituttet, som står bag undersøgelsen, har fulgt
506 raske ældre mennesker gennem 6 år, og resultaterne antyder, at
livsstil og personlighed påvirker demensrisikoen. Og kombinationen
af et roligt sindelag og udadvendthed nedsætter tilsyneladende
risikoen mest. Mennesker, der ikke har tendens til nervøsitet, men
som heller ikke har et aktivt socialt liv, har dog også mindre
risiko for at udvikle en demenssygdom.
Undersøgelsen blev offentliggjort i det amerikanske tidsskrift
Neurology 20. januar 2009,
og omtalt i Politiken samme dag.