I jagten på såkaldte ”biomarkører”, der kan bidrage til tidlig og sikker demensdiagnostik, retter en del forskning sig mod at udvikle mere præcise metoder til måling af forekomsten af amyloid i hjernen, f.eks. indirekte gennem måling af nedsat amyloid i spinalvæsken eller vha. de såkaldte PIB-scanninger, der direkte afspejler amyloidophobninger i hjernen.
Andre helt ny grene af forskningen
retter sig mod f.eks. undersøgelse af immunsystemets hvide
blodlegemer (lymfocytter), hvor forekomsten af et bestemt protein
(CD-69) er påvist hos patienter med Alzheimers sygdom, samt mod
måling af enzymet ß-secretase (BACE 1), der er involveret i de
toksiske processer, der fører til dannelse af amyloidophobninger
hos Alzheimerpatienter. Det er endnu for tidligt at vurdere, om
disse metoder vil kunne bidrage med noget afgørende.