Til forsiden

Viden og kompetencer

Viden og kompetencer til at handle skaber grundlaget for en sikker og tryg indlæggelse for patienter med demens.
Viden-og-kompetencer_1200x800.png

På det demensvenlige sygehus har al personalet viden og kompetencer til at forstå og handle på de særlige udfordringer, som patienter med demens har under en indlæggelse. Der er særligt fokus på redskaber til god kommunikation og tryghedsskabende tiltag.

Personale med pleje- og behandlingsansvar har gennemgået undervisning på et passende fagligt niveau i form af både individuel og praksisnær læring. Emnerne er fx delir, smerter, psykiske symptomer og adfærdsændringer samt de dilemmaer, som personalet kan stå i, når patienten har demens.

Personalets viden og kompetencer vedligeholdes og udvikles løbende, fx gennem undervisning eller faglig refleksion, med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger eller cases.

E-learning

Til den individuelle del af kompetenceudviklingen kan man bruge forskellige e-learningsprogrammer. Vær dog opmærksom på, at der også er behov for fælles refleksion i personalegruppen.

Se forskellige muligheder for e-learning fra Nationalt Videnscenter for Demens her.

Plakater

Se plakater, der opsummerer forskellige læringspunkter fra e-learningen.

Download plakaten med de syv kommunikationsråd fra e-learningen "ABC Demensvenligt sygehus" (pdf).

Download plakaten med gode råd om, hvordan du skaber tryghed og ro for patienten (pdf).

Powerpoint

Se materiale, der kan inspirere til refleksion og læring om de dilemmeaer, der kan opstå i behandlingen af patienten med demens.

Download PowerPoint-præsentation om juridiske aspekter ved behandling af mennesker med demens (ppt).

Film

Se film om kommunikation med mennesker med demens

Se film med lektor Mary Bruce fra University of Worchester, som fortæller om kompetenceudvikling som forudsætning for et demensvenligt sygehus.

 

Senest opdateret: 23. januar 2020