Til forsiden

Fysisk træning mindsker psykiske symptomer ved Alzheimers sygdom

Ny dansk forskning viser, at moderat til hård konditionstræning kan mindske symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning.

UDESENDT SOM PRESSEMEDDELESE tirsdag den 12. maj 2015: 


Forskningsprojektet ADEX, er det første store studie i verden, der har målt, hvilken virkning moderat til hård træning har på patienter med Alzheimers sygdom. ADEX er samtidig det første større demensstudie gennemført i et samarbejde mellem danske demensklinikker. Nationalt Videnscenter for Demens har ledet studiet i samarbejde med Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg Hospital og demensklinikker i Odense, Aarhus, Aalborg, Svendborg, Slagelse, Roskilde, Glostrup samt Rigshospitalet.

Hoveddresultater præsenteres ved DemensDagene 2015

Hovedresultaterne fra ADEX-studiet præsenteres tirsdag den 12. maj ved DemensDagene 2015, hvor flere end 900 fagfolk er samlet til en to dage lang konference, arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens.

- Studiet viser, at det er vigtigt med særlige tilbud til mennesker med demens, hvor man samler dem om fysisk aktivitet, for både det sociale samvær og selve den fysiske træning har en positiv indvirkning på patienternes fysiske funktion og psykiske velbefindende, siger professor og forskningsleder Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens. 

I Danmark lever ca. 90.000 mennesker med en demenssygdom, hvilket koster omkring 24 mia. kroner årligt. Antallet af demensramte forventes ifølge Nationalt Videnscenter for Demens at stige til 164.000 i år 2040. 

Mennesker med demens har ofte mange psykiske symptomer hvilket nedsætter den generelle livskvalitet, øger belastningen for de pårørende samt behovet for indflytning i en plejebolig:

- Desværre kan vi ikke i dag helbrede demenssygdomme, så enhver behandling, der kan mindske symptomer ved Alzheimers sygdom, vil også kunne spare samfundet for mange udgifter, siger Steen Hasselbalch.

Kan motion påvirke hjernens ydeevne?

- Det virker måske ikke umiddelbart oplagt at sætte ældre mennesker op på en motionscykel for at se, om det påvirker hjernen. Men vi ved fra andre studier, at fysisk aktive midaldrende har mindre risiko for at udvikle demens, og at fysisk træning øger størrelsen af hukommelsescentret hos raske ældre.

Men det er ikke kun hos raske ældre, man kan se forbedringer af hjernefunktionen efter fysik træning:

- Hos ældre med lette hukommelsesproblemer bliver hukommelsen bedre efter fysisk træning, og forsøg med mus med Alzheimer viser, at forandringerne i hjernen bliver mindre udtalte, når musene træne.  Og derfor syntes vi, at det var vigtigt at undersøge, hvordan fysisk træning påvirker patienter med Alzheimers sygdom, forklarer Steen Hasselbalch.   

200 Alzheimerpatienter fra hele landet

Nationalt Videnscenter for Demens har i samarbejde med otte demensudredningsenheder og Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg Hospital undersøgt effekten af moderat til hård fysisk træning til hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom i let grad. Studiet, der løb af stablen i perioden 2012-2014, inkluderede 200 patienter i alderen 50-90 år, der via lodtrækning blev fordelt til enten en træningsgruppe eller en kontrolgruppe. Kontrolgruppen blev tilbudt fire ugers træning efter studiets afslutning.

Træning tre gang om ugen i fire måneder

Deltagerne i træningsgruppen trænede en time tre gange ugentligt i 16 uger. Træningen foregik i små hold på 2-5 deltagere under vejledning af en rutineret fysioterapeut, så der var fuldstændig styr på, hvordan og hvor meget den enkelte patient trænede. Efter en kort tilvænningsperiode bestod træningen af konditionstræning på motionscykel, løbebånd og cross trainer.

Færre psykiske symptomer i træningsgruppen

Forekomsten af psykiske symptomer blev målt før og efter træningsperioden med et spørgeskema til pårørende. I løbet af de fire måneder, som træningen varede, kunne forskerne se en stigning i forekomsten af psykiske symptomer i kontrolgruppen. Samtidig var der et lille fald i forekomsten af symptomer i træningsgruppen.

Forskellen mellem de to grupper var statistisk signifikant, hvilket tyder på, at træningsprogrammet har en forebyggende virkning mod udvikling af denne type symptomer. Da træningen foregik i hold, kan det ikke udelukkes, at også det sociale samvær, kan have bidraget til den positive effekt.

- Dertil kommer, at deltagerne i træningsgruppen fik større tiltro til sig selv i forhold til fysisk aktivitet, og de blev bedre til at multitaske, hvilket generelt er et problem for personer med demens. Det har betydning for, hvordan den enkelte mestrer dagligdags aktiviteter, og det har formentlig også betydning i forhold til at forebygge fald, uddyber lektor Nina Beyer fra Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Bonus for ekstra sved på panden

Den gruppe af patienter, der var flittigst til at passe træningen, fik også det største udbytte.
 
Omkring to tredjedele af træningsgruppen havde et fremmøde til træningen på mindst 80 pct., samtidig med en gennemsnitlig træningsintensitet svarende mindst 70 pct. af den maksimale puls.
   
Denne høj-intensive træningsgruppe opnåede et signifikant højere mentalt tempo og koncentrationsevnesammenlignet med kontrolgruppen. Patienterne i den høj-intensive træningsgruppe rapporterede også et mindre fald i livskvalitet end kontrolgruppen, men forskellen var ikke stor nok til at opnå signifikans.

Minimalt frafald

Frafaldet i løbet af studiet var minimalt: kun 10 ud af 200 personer gennemførte ikke træningsprogrammet. Den fysiske træning var ikke forbundet med alvorlige ulemper eller bivirkninger. De hyppigste bivirkninger var – ikke overraskende – muskel- og ledsmerter samt svimmelhed og mathed.

- Det lave frafald viser, at patienter med Alzheimer faktisk er glade for og i stand til at gennemføre moderat til hård fysisk træning. Tilbuddet til hjemmeboende Alzheimerpatienter skal blot være til stede og tilpasses denne gruppes særlige behov, siger Steen Hasselbalch.
 

Fakta om ADEX-studiet:

  • Studiets fulde navn er Preserving quality of life, physical health and functional ability in Alzheimer's disease: The effect of physical exercise – eller blot ADEX i daglig tale.
  • Hovedresultaterne præsenteres tirsdag den 12/5 ved DemensDagene 2015 og er beskrevet i en videnskabelig artikel, der afventer publikation i et internationalt fagtidsskrift.
  • Nationalt Videnscenter for Demens har ledet studiet i samarbejde med Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg Hospital og demensklinikker i Odense, Aarhus, Aalborg, Svendborg, Slagelse, Roskilde, Glostrup samt Rigshospitalet.
  • Studiet er støttet økonomisk af Innovationsfonden

Ovenstående er udsendt som PRESSEMEDDELELSE tirsdag den 12. maj 2015.

Senest opdateret: 23. september 2016