Til forsiden

Henrik fik lyst til mere efter ture på løbebåndet

Nedenstående artikel er hentet fra Sjællandske, tirsdag 04. juni 2013, Sektion: 2, Side: 2
Henrik

Af Maja Andersen

DEMENS: Henrik Givskov fik for halvandet år siden konstateret demens. Men fysisk træning har fået ham i gang med livet igen.

Henrik Givskov fra Vemmedrup havde i længere tid ikke været, som han plejede. Han havde svært ved at overskue tingene, havde ikke længere det samme behov for at få styr på sagerne og korttidshukommelsen svigtede.
Det fortæller Henriks kone Tove Vahl Givskov.
Det viste sig at være fordi, han led af demens.
I dag er Henrik Givskov 84 år gammel, og det er halvandet år siden, han fik konstateret sygdommen.
Det har været svært, men Henrik har også været villig til at prøve at gøre noget aktivt for måske at kunne holde sygdommen nede -og sig selv i gang.
Sidste år fra august til december deltog han således i et forskningsprojekt for demente på Roskilde Sygehus. Projektet ADEX 's mål er, at finde ud af hvordan hård fysisk træning påvirker demente.

84-årige Henrik Givskov går hver dag omkring tre kilometer og bruger tid i parrets skønne have. Motion gør, at han bliver glad og får mere energi.



Stor forskel
Henrik Givskov blev udvalgt blandt 20 personer til at være en del af en gruppe på fire. Gennem fire måneder kørte han fire gange om ugen fra hjemmet i Vemmedrup til Hukommelsesklinikken på Roskilde Sygehus til en intensiv fysisk træning på løbebåndet og hukommelses-test under fast ledelse af to fysioterapeuter.
Og det gav pote.
-Jeg kunne mærke en forskel, når Henrik kom hjem fra træning. Han havde meget mere energi.
Jeg oplevede, at han havde mere lyst til at tage del i små-opgaver i haven og hjemmet, hvilket han ellers ikke havde lyst til. Det var som om, at han blev lettere, gladere, fortæller Tove Vahl Givskov.
Ægteparret Givskov har gennem hele livet været meget aktive. De har været spejdere både som børn og sammen med deres børn. I dag er de medlem af spejdersammenslutningen Sct.
Georgs Gilderne, som parret netop har været på højskoleophold med.
Henrik har også altid været dybt engageret og glad for sit arbejdsliv med vejprojektering og landmåling ved Vestmotorvejskontoret, Roskilde og Københavns Amter.
-Jeg har altid været vant til at være meget ude i naturen.
Jeg brugte halvdelen af tiden udendørs og den anden halvdel på kontoret, husker Henrik Givskov.
Derfor var han også frisk på den fysiske træning på Hukommelsesklinikken .
-Hvis det kan gavne andre, stiller jeg op. Og jeg var meget glad for at være med i forløbet. Jeg synes, det var sjovt at være med, fortæller Henrik Givskov.
Selv om Henrik Givskov ikke længere er en del af ADEX -projektet på Hukommelsesklinikken i Roskilde, er han stadig fysisk aktiv og går omkring tre kilometer hver dag.
-Det er rigtig vigtigt at holde fast i træning og motion, for vi ved ikke, hvordan sygdommen udvikler sig, forklarer Tove Givskov.

Stadig svært
Motionen er godt for Henrik Givskov, men sygdommen forsvinder ikke af det.
Og det bliver både han og Tove gjort opmærksom på jævnligt. Eksempelvis når det, der er sket for få øjeblikke siden, ikke rigtig sidder fast. Tidligere havde Henrik også stor fornøjelse ud af at læse bøger, som står på rad og række på reolerne i deres hjem, men nu kan han ikke rigtigt koncentrere sig om dem.
Dog holder han fast i at få to aviser leveret i postkassen hver dag.
-Henrik har en stor paratviden og er meget dyb, men du bliver ked af det og trykket, når du ikke altid magter tingene. Du oplever begrænsninger i din hjerne, når du ikke lige kan finde ordene, og det er svært, siger Tove henvendt til sin mand.
-Men vi er meget glade for hinanden, og vi har en fast kobling. Det er logisk for mig at støtte op om Henrik, som han støtter op om mig. Nogle går fra hinanden, når det er svært, andre støtter op. Vi mister ikke hinanden. Jeg holder fast i dig, forsikrer hun.
Tove og Henrik får hverdagen til at fungere på bedste vis, men noget af det værste ved sygdommen har været og er stadig udenforståendes reaktion på en dement.
-Folk er overraskede over at Henrik er så frisk og siger: » Det var dog forfærdeligt, at du er ramt af demens « . Det er frustrerende, for det er en diagnose -en alderdomssvækkelse.
Det er vores skæbne -vores udgangspunkt, og vi tager én dag af gangen, forklarer Tove Vahl Givskov.

"Jeg kunne mærke en forskel, når Henrik kom hjem fra træning. Han havde meget mere energi. Jeg oplevede, at han havde mere lyst til at tage del i små-opgaver i haven og hjemmet, hvilket han ellers ikke havde lyst til. Tove Vahl Givskov





Senest opdateret: 12. februar 2016