Til forsiden

Sandt eller falsk? Test din viden om forebyggelse af demens

Quiz: Hvilken betydning har sund livsstil, søvn, blodtryk og diabetes i forhold til risikoen for at få demens? Denne quiz gør dig klogere på, hvad der øger og mindsker risikoen for at udvikle demens på lang sigt.
nyhjernemedspoergaal_tilweb.jpg

Krav til din browser: Internet Explorer 10 eller nyere eller brug Google Chrome eller Firefox. 

Sandt eller falsk?

Sund livsstil nedsætter risikoen for demens

loebendepar_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt:

En sund livsstil kan mindske risikoen for demens sent i livet. Men en sund livsstil kan ikke helt ophæve risikoen for demens. 

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle demens. Det gælder, både hvis man lever sundt, og hvis man lever mindre sundt. Nogle tilfælde af demens skyldes arvelighed. Det kan selv den sundeste livsstil ikke ændre på. Men en sund livsstil kan i nogle tilfælde udskyde det tidspunkt, hvor man begynder at opleve de første symptomer på demens.

Udsagnet er sandt:

En sund livsstil kan mindske risikoen for demens sent i livet. Men en sund livsstil kan ikke helt ophæve risikoen for demens. 

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle demens. Det gælder, både hvis man lever sundt, og hvis man lever mindre sundt. Nogle tilfælde af demens skyldes arvelighed. Det kan selv den sundeste livsstil ikke ændre på. Men en sund livsstil kan i nogle tilfælde udskyde det tidspunkt, hvor man begynder at opleve de første symptomer på demens.

Sandt eller falsk?

Tobaksrygning øger risikoen for demens

rygning_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt:

Rygning øger risikoen for demens. Det skyldes bl.a., at rygning øger risikoen for åreforkalkning, mindsker ilt-tilførslen til hjernen og øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Rygere har ca. 40 pct. øget risiko for Alzheimers sygdom og ca. 38 pct. øget risiko for vaskulær demens. Risikoen for demens af enhver slags er øget med 30 pct. for rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte rygers risiko for demens.  

Nogle år efter rygestop har eks-rygere tilsyneladende ingen forøget demensrisiko sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Så selv om man har røget i mange år, er der god grund til at lægge tobakken på hylden.

Udsagnet er sandt:

Rygning øger risikoen for demens. Det skyldes bl.a., at rygning øger risikoen for åreforkalkning, mindsker ilt-tilførslen til hjernen og øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Rygere har ca. 40 pct. øget risiko for Alzheimers sygdom og ca. 38 pct. øget risiko for vaskulær demens. Risikoen for demens af enhver slags er øget med 30 pct. for rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte rygers risiko for demens.  

Nogle år efter rygestop har eks-rygere tilsyneladende ingen forøget demensrisiko sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Så selv om man har røget i mange år, er der god grund til at lægge tobakken på hylden.

Sandt eller falsk?

Det er usikkert, om der er en sammenhæng mellem alkohol og demens

alkohol_tilweb.jpg

Udsagnet er falskt:

Langvarigt alkoholmisbrug øger risikoen for alkoholrelateret demens. Personer med et massivt alkoholmisbrug risikerer at udvikle Wernicke-Korsakoffs syndrom, der medfører svære hukommelsesproblemer.

Men alkohol er ikke entydigt dårligt for helbredet. Det afhænger bl.a. af mængden. Et beskedent alkoholforbrug – svarende til sundhedsstyrelsens genstandsgrænser – er forbundet med et fald i dødelighed, hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, -blodpropper og demens.

Befolkningsundersøgelser viser, at personer, der drikker alkohol i beskedne mængder – sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol - har ca. 34 pct. nedsat risiko for Alzheimers sygdom og ca. 32 pct. nedsat risiko for demens af enhver slags. 

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens.

Men lad være med at drikke mere end 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde, eller 14 genstande, hvis du er mand. Fordel alkoholforbruget jævnt ud over ugens dage. Lad være med at drikke det hele på én gang.

Udsagnet er falskt:

Langvarigt alkoholmisbrug øger risikoen for alkoholrelateret demens. Personer med et massivt alkoholmisbrug risikerer at udvikle Wernicke-Korsakoffs syndrom, der medfører svære hukommelsesproblemer.

Men alkohol er ikke entydigt dårligt for helbredet. Det afhænger bl.a. af mængden. Et beskedent alkoholforbrug – svarende til sundhedsstyrelsens genstandsgrænser – er forbundet med et fald i dødelighed, hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, -blodpropper og demens.

Befolkningsundersøgelser viser, at personer, der drikker alkohol i beskedne mængder – sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol - har ca. 34 pct. nedsat risiko for Alzheimers sygdom og ca. 32 pct. nedsat risiko for demens af enhver slags. 

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens.

Men lad være med at drikke mere end 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde, eller 14 genstande, hvis du er mand. Fordel alkoholforbruget jævnt ud over ugens dage. Lad være med at drikke det hele på én gang.

Sandt eller falsk?

Type 2 diabetes nedsætter risikoen for demens

diabetes_tilweb.jpg

Udsagnet er falsk

Type 2 diabetes (sukkersyge) øger risikoen for Alzheimers sygdom med ca. 40 pct. og risikoen for vaskulær demens med ikke mindre end ca. 139 pct. Risikoen for at udvikle demens af enhver type er øget med ca. 50 pct. Det viser en stor international befolkningsundersøgelse og tendensen var den samme i et dansk studie fra 2014.  

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens.

Forskning tyder på, at forstyrrelse i kroppens produktion af insulin medvirker til forandringer i hjernen, som er kendetegnende for Alzheimers sygdom. 

Type 2 diabetes kan være arveligt eller skyldes en uhensigtsmæssig livsstil. Mange kan holde type 2 diabetes i ro ved blandt andet at holde vægten nede, være fysisk aktiv i hverdagen samt spise en kost med et højt indhold af fuldkorn, frugt og grønt.

Udsagnet er falsk

Type 2 diabetes (sukkersyge) øger risikoen for Alzheimers sygdom med ca. 40 pct. og risikoen for vaskulær demens med ikke mindre end ca. 139 pct. Risikoen for at udvikle demens af enhver type er øget med ca. 50 pct. Det viser en stor international befolkningsundersøgelse og tendensen var den samme i et dansk studie fra 2014.  

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens.

Forskning tyder på, at forstyrrelse i kroppens produktion af insulin medvirker til forandringer i hjernen, som er kendetegnende for Alzheimers sygdom. 

Type 2 diabetes kan være arveligt eller skyldes en uhensigtsmæssig livsstil. Mange kan holde type 2 diabetes i ro ved blandt andet at holde vægten nede, være fysisk aktiv i hverdagen samt spise en kost med et højt indhold af fuldkorn, frugt og grønt.

Sandt eller falsk?

Forhøjet blodtryk øger risikoen for demens

blodtryk_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt  
 
Forhøjet blodtryk midt i livet (ca. 35-65-års alderen) øger risikoen for vaskulær demens med ca. 60 pct.

Der er ikke påvist nogen sikker sammenhæng mellem forhøjet blodtryk sent i livet og vaskulær demens. I mange tilfælde ses et gradvist fald i blodtrykket i årene før, der stilles en demensdiagnose.

Forhøjet blodtryk menes at forringe blod-hjernebarrierens tæthed, så proteiner fra blodet kan sive over i hjernevævet. Dette kan medføre skade på hjernecellerne, forringelse af hjernecellernes funktion samt celledød.

Forhøjet blodtryk kan være arveligt eller skyldes en uhensigtsmæssig livsstil. Problemet kan forebygges ved at spise sundt, spare på saltet, holde vægten nede og være fysisk aktiv.

Forhøjet blodtryk kan behandles med blodtryksregulerende medicin.

Udsagnet er sandt  
 
Forhøjet blodtryk midt i livet (ca. 35-65-års alderen) øger risikoen for vaskulær demens med ca. 60 pct.

Der er ikke påvist nogen sikker sammenhæng mellem forhøjet blodtryk sent i livet og vaskulær demens. I mange tilfælde ses et gradvist fald i blodtrykket i årene før, der stilles en demensdiagnose.

Forhøjet blodtryk menes at forringe blod-hjernebarrierens tæthed, så proteiner fra blodet kan sive over i hjernevævet. Dette kan medføre skade på hjernecellerne, forringelse af hjernecellernes funktion samt celledød.

Forhøjet blodtryk kan være arveligt eller skyldes en uhensigtsmæssig livsstil. Problemet kan forebygges ved at spise sundt, spare på saltet, holde vægten nede og være fysisk aktiv.

Forhøjet blodtryk kan behandles med blodtryksregulerende medicin.

Sandt eller falsk?

Det er usikkert, om der er en sammenhæng mellem forhøjet kolesterol og demens

kolesterol_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt

Forskningen viser modstridende resultater vedrørende forhøjet kolesterol midt i livet og risikoen for demens. 

Finske studier har vist en sammenhæng mellem kolesterolniveau og risiko for demens, men dette er ikke blevet bekræftet i studier fra andre dele af verden.

Der er ikke videnskabelige bevis for, at forebyggelse eller behandling af forhøjet kolesterol midt i livet har nogen indflydelse på risikoen for at udvikle demens senere. Derimod tyder det på, at et hurtigt fald i kolesterolniveauet fra midt i livet til senere i livet kan være en advarsel om, at en demenssygdom er under opsejling.

Udsagnet er sandt

Forskningen viser modstridende resultater vedrørende forhøjet kolesterol midt i livet og risikoen for demens. 

Finske studier har vist en sammenhæng mellem kolesterolniveau og risiko for demens, men dette er ikke blevet bekræftet i studier fra andre dele af verden.

Der er ikke videnskabelige bevis for, at forebyggelse eller behandling af forhøjet kolesterol midt i livet har nogen indflydelse på risikoen for at udvikle demens senere. Derimod tyder det på, at et hurtigt fald i kolesterolniveauet fra midt i livet til senere i livet kan være en advarsel om, at en demenssygdom er under opsejling.

Sandt eller falsk?

Vægt og ernæringstilstand har ingen betydning for risikoen for demens

vaegt_tilweb.jpg

Udsagnet er falsk 

Sammenhængen mellem vægt, ernæringstilstand og risikoen for demens er kompliceret.

Overvægt og fedme (BMI over 30) midt i livet ser ud til at øge risikoen for demens, mens overvægt sent i livet ser ud til at have en beskyttende effekt.

Fedme har imidlertid mange negative helbredsmæssige konsekvenser og øger risikoen for mange andre sygdomme. Det kan derfor ikke anbefales at øge mængden af sul på kroppen i alderdommen i et forsøg på at modvirke demens.

 

Udsagnet er falsk 

Sammenhængen mellem vægt, ernæringstilstand og risikoen for demens er kompliceret.

Overvægt og fedme (BMI over 30) midt i livet ser ud til at øge risikoen for demens, mens overvægt sent i livet ser ud til at have en beskyttende effekt.

Fedme har imidlertid mange negative helbredsmæssige konsekvenser og øger risikoen for mange andre sygdomme. Det kan derfor ikke anbefales at øge mængden af sul på kroppen i alderdommen i et forsøg på at modvirke demens.

Sandt eller falsk?

Depressioner har ikke indflydelse på risikoen for demens

depression_tilweb.jpg

Udsagnet er falskt

Befolkningsundersøgelser viser, at depressioner øger risikoen for demens senere i livet.

Depression er forbundet med ca. 55 pct. øget risiko for Alzheimers sygdom, fordoblet risiko for vaskulær demens og ca. 60 pct. øget risiko for demens generelt.

Der er tale om gennemsnitberegninger, som altså ikke siger noget om den enkelte persons risiko for demens.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor der er en sammenhæng mellem depression og demens. Forskerne arbejder med forskellige forklaringer, der ikke nødvendigvis udelukker hinanden:

  1. Depression er en psykologisk reaktion på begyndende demenssymptomer. 
     
  2. Depression udgør et tidligt symptom i udviklingen af demens. Depression og demens har en fælles bagvedliggende sygdomsprocesser.
     
  3. Depression udgør en selvstændig risikofaktor for demens. Svær depression slider så at sige på hjernen via forskellige biologiske mekanismer, der påvirker hukommelsen. Depression medfører bl.a. forstyrrelse i nogle af hjernens signalsystemer og kan give anledning til en mere usund livsstil.

 

Udsagnet er falskt

Befolkningsundersøgelser viser, at depressioner øger risikoen for demens senere i livet.

Depression er forbundet med ca. 55 pct. øget risiko for Alzheimers sygdom, fordoblet risiko for vaskulær demens og ca. 60 pct. øget risiko for demens generelt.

Der er tale om gennemsnitberegninger, som altså ikke siger noget om den enkelte persons risiko for demens.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor der er en sammenhæng mellem depression og demens. Forskerne arbejder med forskellige forklaringer, der ikke nødvendigvis udelukker hinanden:

  1. Depression er en psykologisk reaktion på begyndende demenssymptomer. 
     
  2. Depression udgør et tidligt symptom i udviklingen af demens. Depression og demens har en fælles bagvedliggende sygdomsprocesser.
     
  3. Depression udgør en selvstændig risikofaktor for demens. Svær depression slider så at sige på hjernen via forskellige biologiske mekanismer, der påvirker hukommelsen. Depression medfører bl.a. forstyrrelse i nogle af hjernens signalsystemer og kan give anledning til en mere usund livsstil.

Sandt eller falsk?

Motion og fysisk aktivitet beskytter mod demens

fysiskaktivitet_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt

Fysisk aktivitet midt i og sent i livet er nedsætter risikoen for senere udvikling af demens og kognitiv svækkelse.

Både intensiv træning (fx løbeture) et par gange om ugen og let til moderat træning (fx gåture, cykelture) dagligt ser ud til at have en beskyttende virkning mod demens.
 
Der er flere mulige forklaringer på, hvordan fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på hjernens funktion: normalisering af blodtryk; bedre blod- og iltforsyning; dannelse af ny hjerneceller i hippocampus (hukommelsescentret), m.v.

Den videnskabelige evidens for effekten af fysisk træning på risikoen for senere udvikling af demens er overvejende baseret på befolkningsundersøgelser. Der foreligger også et mindre antal kontrollerede kliniske forsøg vedrørende fysisk træning og demensrisiko, men resultaterne af disse forsøg er knap så entydige. Det kan bl.a. skyldes, at det er vanskeligt at følge deltagerne tilstrækkelig længe til at afklare, om der er nogen effekt.

Udsagnet er sandt

Fysisk aktivitet midt i og sent i livet er nedsætter risikoen for senere udvikling af demens og kognitiv svækkelse.

Både intensiv træning (fx løbeture) et par gange om ugen og let til moderat træning (fx gåture, cykelture) dagligt ser ud til at have en beskyttende virkning mod demens.
 
Der er flere mulige forklaringer på, hvordan fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på hjernens funktion: normalisering af blodtryk; bedre blod- og iltforsyning; dannelse af ny hjerneceller i hippocampus (hukommelsescentret), m.v.

Den videnskabelige evidens for effekten af fysisk træning på risikoen for senere udvikling af demens er overvejende baseret på befolkningsundersøgelser. Der foreligger også et mindre antal kontrollerede kliniske forsøg vedrørende fysisk træning og demensrisiko, men resultaterne af disse forsøg er knap så entydige. Det kan bl.a. skyldes, at det er vanskeligt at følge deltagerne tilstrækkelig længe til at afklare, om der er nogen effekt.

Sandt eller falsk?

Sund kost beskytter mod demens

sundkost_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt.

Der er mange muligheder for at påvirke risikoen for kognitiv svækkelse og demens via den kost, man spiser.

'Middelhavskost' og beslægtede kostsammensætninger kan nedsætte risikoen for demens. Omvendt ser det ud til, at mangel på B- og D-vitamin kan øge risikoen for kognitiv svækkelse eller demens.

Meget tyder på, at en kost med et højt indhold af bl.a. grøntsager (især af den grønne, bladrige slags), bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr nedsætter risikoen for kognitiv svækkelse eller demens.

Der foreligger bedst dokumentation for disse tre typer:

  • Middelhavskost
  • Blodtrykssænkende kost (the Dietary Approaches to Stop Hypertension; DASH)
  • MIND-diæten (the Mediterranean-DASH diet intervention for neurodegenerative delay)

En kost rig på mættede fedtstoffer og transfedtsyrer er tilsyneladende forbundet med øget risiko for kognitiv svækkelse eller demens, hvorimod enkelt- og flerumættede fedtsyrer – herunder omega-3 fedtsyrer – muligvis har en beskyttende virkning.

Udsagnet er sandt.

Der er mange muligheder for at påvirke risikoen for kognitiv svækkelse og demens via den kost, man spiser.

'Middelhavskost' og beslægtede kostsammensætninger kan nedsætte risikoen for demens. Omvendt ser det ud til, at mangel på B- og D-vitamin kan øge risikoen for kognitiv svækkelse eller demens.

Meget tyder på, at en kost med et højt indhold af bl.a. grøntsager (især af den grønne, bladrige slags), bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr nedsætter risikoen for kognitiv svækkelse eller demens.

Der foreligger bedst dokumentation for disse tre typer:

  • Middelhavskost
  • Blodtrykssænkende kost (the Dietary Approaches to Stop Hypertension; DASH)
  • MIND-diæten (the Mediterranean-DASH diet intervention for neurodegenerative delay)

En kost rig på mættede fedtstoffer og transfedtsyrer er tilsyneladende forbundet med øget risiko for kognitiv svækkelse eller demens, hvorimod enkelt- og flerumættede fedtsyrer – herunder omega-3 fedtsyrer – muligvis har en beskyttende virkning.

 

Sandt eller falsk?

Det nedsætter risikoen for demens, hvis man holder hjernen i gang hele livet

aeldrekrydsogtvaers_tilweb.jpg

Udsagnet er sandt 

Meget tyder på, at man ved at holde hjernen aktiv livet igennem, kan opnå en beskyttende virkning mod udvikling af demens senere i livet. 
 
Stimulering af hjernen medvirker til at opbygge 'kognitiv reserve'. 

Din kognitive reserve består bl.a. intelligens, arbejdsmæssige udfordringer, uddannelse og mentalt stimulerende fritidsaktiviteter. De forskellige aspekter af kognitiv reserve kan ikke adskilles i praksis, idet der er en tendens til, at personer med god begavelse også tager en lang uddannelse og får et job, hvor de bliver mentalt udfordret.

Kognitiv reserve kan ikke måles direkte, men befolkningsundersøgelser tyder på, at et højt uddannelsesniveau mindsker risikoen for demens med ca. 42 pct. sammenlignet med et lavt uddannelsesniveau. Tilsvarende ser rutinepræget arbejde ud til at være forbundet med ca. 35 pct. øget risiko for demens sammenlignet med arbejde, der er mentalt afvekslende.

Tallene er gennemsnitberegninger. Man kan ikke forudsige, om en given person med et bestemt uddannelsesniveau eller en bestemt type arbejde vil udvikle demens.

Man kan ikke sige, at bestemte fritidsaktiviteter - som fx krydsogtværs - er bedre til at forebygge demens end andre aktiviteter. Der er snarere tale om en slags masse-effekt, så jo flere forskellige udfordringer, du giver din hjerne, jo bedre.

Bemærk, at sociale aktiviteter og samvær med andre mennesker stimulerer hjernen på en bred og alsidig måde.

Udsagnet er sandt 

Meget tyder på, at man ved at holde hjernen aktiv livet igennem, kan opnå en beskyttende virkning mod udvikling af demens senere i livet.
 
Stimulering af hjernen medvirker til at opbygge 'kognitiv reserve'. 

Din kognitive reserve består bl.a. intelligens, arbejdsmæssige udfordringer, uddannelse og mentalt stimulerende fritidsaktiviteter. De forskellige aspekter af kognitiv reserve kan ikke adskilles i praksis, idet der er en tendens til, at personer med god begavelse også tager en lang uddannelse og får et job, hvor de bliver mentalt udfordret.

Kognitiv reserve kan ikke måles direkte, men befolkningsundersøgelser tyder på, at et højt uddannelsesniveau mindsker risikoen for demens med ca. 42 pct. sammenlignet med et lavt uddannelsesniveau. Tilsvarende ser rutinepræget arbejde ud til at være forbundet med ca. 35 pct. øget risiko for demens sammenlignet med arbejde, der er mentalt afvekslende.

Tallene er gennemsnitberegninger. Man kan ikke forudsige, om en given person med et bestemt uddannelsesniveau eller en bestemt type arbejde vil udvikle demens.

Man kan ikke sige, at bestemte fritidsaktiviteter - som fx krydsogtværs - er bedre til at forebygge demens end andre aktiviteter. Der er snarere tale om en slags masse-effekt, så jo flere forskellige udfordringer, du giver din hjerne, jo bedre.

Bemærk, at sociale aktiviteter og samvær med andre mennesker stimulerer hjernen på en bred og alsidig måde.

Sandt eller falsk?

Det er usikkert, om der er en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og demens

soevn_tilweb.jpg

Udsagnet er falskt

De fleste befolkningsundersøgelser viser nemlig en klar sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og demens.

Det er dog uklart, om søvnforstyrrelser er årsag til demens – eller om søvnforstyrrelser i nogle tilfælde er forårsaget af begyndende demens og de forandringer i hjernen, som sygdommen medfører.

Dyreforsøg tyder på, at skadelige proteinstoffer ophobes i hjernen, hvis dyrene får for lidt søvn. Omvendt er der tegn på, at demenssygdomme kan påvirke de områder af hjernen, der regulerer søvnrytmen. Måske er der tale om en ond cirkel, hvor søvnforstyrrelser og demens forstærker hinanden.

Udsagnet er falskt

De fleste befolkningsundersøgelser viser nemlig en klar sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og demens.

Det er dog uklart, om søvnforstyrrelser er årsag til demens – eller om søvnforstyrrelser i nogle tilfælde er forårsaget af begyndende demens og de forandringer i hjernen, som sygdommen medfører.

Dyreforsøg tyder på, at skadelige proteinstoffer ophobes i hjernen, hvis dyrene får for lidt søvn. Omvendt er der tegn på, at demenssygdomme kan påvirke de områder af hjernen, der regulerer søvnrytmen. Måske er der tale om en ond cirkel, hvor søvnforstyrrelser og demens forstærker hinanden.

hurra_familie_hopper_1200px_bred.jpg

Til lykke - du ved rigtig meget om forebyggelse og demens

Du havde 7-12 rigtige svar.  

 

Forebyg demens:

1. Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet

2. Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie

3. Bevæg dig - motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten

4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for hele dit helbred

5. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

Læs mere:

Nedsæt din risiko for demens - fem gode råd

Prøv igen

Til lykke - du har nu lært en masse om forebyggelse og demens

Du havde 1-6 rigtige svar.  
  

Forebyg demens:

1. Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet

2. Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie

3. Bevæg dig - motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten

4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt - det er godt for hele dit helbred

5. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

Læs mere:

Nedsæt din risiko for demens - fem gode råd

Prøv igen

Senest opdateret: 03. marts 2017