Til forsiden

Fakta-ark: Pludselig opstået uro (delir)

Fakta-arket er til patienter og pårørende. Du kan printe siden eller downloade fakta-arket som pdf-fil.

fakta-ark-banner-orange_web3.jpg

I fagsprog kaldes pludseligt opstået uro for delir eller delirium. Det er en tilstand, hvor personen ud over at være urolig også er desorienteret og forvirret. Delir er en forbigående tilstand, som kan være farlig, hvis den ikke opdages og behandles.

Personer med delir er præget af bl.a.:

  • desorientering
  • vekslende bevidsthedsniveau
  • vekslende vågenhed
  • nedsat opmærksomhed
  • svækket hukommelse
  • forvirring
  • synshallucinationer
  • motorisk eller mental uro
  • forstyrret søvn

Personer med delir føler oftest uro i kroppen og flytter på sig. Men de kan også være stille og apatiske. Den apatiske form for delir er nem at overse og er derfor særlig farlig.

Delir varer typisk fra timer til dage, men kan i sjældne tilfælde vare uger eller længere.

Ældre mennesker og personer, der har svækkede mentale funktioner (herunder personer med demenssygdomme), er i særlig stor risiko for at udvikle delir. Mange ældre, der bliver indlagt på hospitalet med en fysisk sygdom, får delir. Men også demente i plejebolig eller eget hjem udvikler delir.

Årsager til delir

Delir skyldes altid fysisk sygdom og er ikke en psykologisk reaktion. Delir opstår som hjernens reaktion på en legemlig overbelastning. Hyppige årsager til delir er infektioner (fx urinvejsinfektion eller lungebetændelse) eller forstyrrelser i kroppens væske- og saltbalance. Personer med demens kan glemme at drikke, særligt når det er varmt.

Væskemangel (dehydrering) er en almindelig årsag til delir. Forkert brug af lægemidler menes dog at udløse ca. hvert tredje tilfælde af delir hos ældre. Og hvis en person pludselig stopper et regelmæssigt forbrug af alkohol eller beroligende medicin kan det medføre såkaldt abstinens-delir.

Delir og demens

Symptomer på delir og demens kan ligne hinanden. Nedsat opmærksomhed, svækket hukommelse, desorientering, irritabilitet og uro ses ved både demens og delir. Ældre mennesker med delir bliver undertiden fejlagtigt opfattet som om, de har fået en demenssygdom.

Sygdomsforløbet kan afsløre, om der er tale om delir eller demens. Demens udvikler sig langsomt over måneder eller år, mens delir kommer hurtigt over timer eller dage. Skelnen mellem de to tilstande vanskeliggøres af, at personer med demens også har øget risiko for at udvikle delir.

Det er vigtigt at være opmærksom, hvis en person med en demenssygdom pludselig bliver væsentligt mere desorienteret, forvirret, vred, hallucineret, sover mere uroligt eller slet ikke sover. Det kan være tegn på, at personen har udviklet delir. Har man mistanke om delir, skal personen hurtigst muligt undersøges af en læge.

Behandling

Behandling af delir drejer sig om at afklare og behandle den sygdom eller årsag, der udløser tilstanden. Der kan fx være tale om en infektion, væskemangel eller en medicinforgiftning. Ved ekstrem uro og søvnløshed kan kortvarig behandling med et beroligende lægemiddel være nødvendigt.

Generelt kan rolige, lyse omgivelser, hvor det er let at orientere sig have en gavnlig virkning. Også hyppig kontakt med plejepersonale og pårørende kan være gavnligt.

Mere information

Få flere oplysninger hos Alzheimerforeningen

(Opdateret juli 2016)

Senest opdateret: 14. september 2016