Til forsiden

Fakta-ark: Lewy body demens

Fakta-arket er til patienter og pårørende. Du kan printe siden eller downloade fakta-arket som pdf-fil.

fakta-ark-banner_web3.jpg

Lewy body demens er en hjernesygdom, der rammer ældre mennesker, uden at lægerne kan sige hvorfor. Sygdommen er opkaldt efter den tyske neurolog, Friedrich H. Lewy, der som den første beskrev nogle celleforandringer i hjernen, der siden blev kendt som Lewy bodies (Lewylegemer).

Symptomerne

Lewy body demens udvikles langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed. Der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret, men tilstanden kan veksle fra dag til dag og fra time til time. Patienten kan virke sløv, ligeglad, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere tid af gangen og sove mere end normalt i løbet af dagen.

Mange patienter med Lewy body demens ser syner i perioder. Synerne er som regel ret livlige, detaljerede og naturtro, fx i form af mennesker eller dyr, som er til stede i lokalet uden at sige noget. Synshallucinationerne virker ikke nødvendigvis skræmmende.

3 ud af 4 patienter bliver dårligere til at gå og udvikler langsomme og stive bevægelser. Bevægeforstyrrelserne minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom. Finmotorikken bliver også dårligere, talen bliver lavere og langsommere, og der er mindre mimik. Nogle patienter oplever, at søvnen bliver forstyrret af livlige mareridt og urolige bevægelser. Søvnforstyrrelserne kan udvikle sig flere år før de øvrige symptomer og forekommer hyppigt.

Det typiske forløb

Lewy body demens begynder sent i livet – som regel efter 70-års alderen, og sygdommen rammer aldrig yngre mennesker. De fleste sygdomsforløb strækker sig over en periode på 6-10 år, hvor der sker en gradvis forværring af hukommelse, overblik, problemløsning og andre mentale funktioner. Patienter med Lewy body demens bliver langsommere og mere træge, både i tænkning og bevægelser. Også bevægeforstyrrelserne forværres med tiden.

Hyppighed

Lewy body demens er den 3. eller 4. hyppigste form for demens. Lewy body demens kan selv for speciallæger være vanskelig at skelne fra Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, hvilket bidrager til usikkerhed om, hvor hyppigt sygdommen forekommer.

Årsagen

Man kender ikke årsagen til Lewy body demens. Men man kan beskrive, hvad der sker i hjernen, når sygdommen udvikles. Der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser kaldet Lewy bodies. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Risikofaktorer Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy body demens ud over alder.

Arvelighed

Lewy body demens er ikke arvelig.

Behandling

Lewy body demens kan ikke helbredes, men man kan behandle med medicin, der midlertidigt dæmper demenssymptomerne. Lægemidlerne virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Medicinen virker ikke på alle patienter med Lewy body demens, og medicinsk behandling kan ikke stå alene. Nogle patienter har brug for behandling mod Parkinsonsymptomer.

Rådgivning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen er de vigtigste elementer i behandlingen. De fleste patienter med Lewy body demens har svært ved at tåle antipsykotisk medicin, hvilket kan gøre det vanskeligt at behandle deres synshallucinationer.

Mere information

Få flere oplysninger hos Alzheimerforeningen.

(Opdateret juli 2016)

Senest opdateret: 12. juni 2017