Til forsiden

Fakta-ark: Alzheimers sygdom

Fakta-arket er til patienter og pårørende. Du kan printe siden eller downloade fakta-arket som pdf-fil.

fakta-ark-banner_web3.jpg

Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede i 1906. Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens.

Symptomerne

Typiske symptomer er glemsomhed og problemer med at finde ord. Det kan blive sværere at huske navne selv på personer, man kender godt, og på dagligdags ting. Især kan der være problemer med at huske det, der er sket for nylig. Ofte kan det være nødvendigt at få hjælp til at styre aftaler og gøremål, ligesom evnen til at finde vej, tælle småbeløb sammen eller overskue forskellige situationer bliver påvirket.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der også ske ændringer i følelsesliv, temperament, og personlighed. Personer, der ellers er udadvendte, aktive og sociale, kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret kan svinge.

Det typiske forløb

Symptomerne udvikler sig langsomt og snigende. I starten er forringelsen af de mentale funktioner ganske diskret og ikke til at skelne fra almindelig forvirring og glemsomhed. Efterhånden bliver forandringerne dog tydelige især for nær familie og tætte venner, fordi sygdommen gør det svært at fungere i hverdagen. Det kan blive umuligt at passe et arbejde og dagligdags opgaver som indkøb og madlavning bliver uoverskuelige.

Med tiden sker der en yderligere forringelse af de mentale og praktiske færdigheder. Der kan opstå problemer med tidsopfattelse og døgnrytme, så der vendes om på dag og nat. Sygdomsforløbet har en gennemsnitlig varighed på 8-10 år fra diagnosetidspunktet.

Hyppighed

Sygdommen er den hyppigste årsag til demens, idet omkring halvdelen af alle demente lider af Alzheimers sygdom. Det svarer til ca. 40.000 tilfælde eller 3-4% af alle ældre over 65 år.

Udviklingen af Alzheimers sygdom er netop stærkt forbundet med alder, forstået sådan at risikoen øges efterhånden, som man bliver ældre. I aldersgruppen 65-69 år rammes knap 1% af Alzheimers sygdom, mens det gælder for omkring 20% af de ældre, som bliver over 90 år.

Årsagen

Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes.

Risikofaktorer

Den væsentligste risikofaktor for Alzheimers sygdom er høj alder, men også tilstande og adfærd, der øger risiko for hjertekarsygdomme, har betydning, fx højt blodtryk, sukkersyge og rygning.

Arvelighed

Lægerne anslår, at 2-3% af alle tilfælde af Alzheimers sygdom er arveligt betingede. De skelner mellem sent og tidligt indsættende Alzheimer. Den variant, der udvikles efter 65-års alderen, er langt den hyppigste og er ikke arvelig. Det er sjældent, at mennesker yngre end 65 år får Alzheimers sygdom, men når der sker, kan det skyldes mutationer i bestemte arveanlæg. Arvelige former af Alzheimer kan udvikles allerede fra omkring 40-års alderen.

Behandling

Alzheimers sygdom kan endnu ikke helbredes, men man har medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne. De hyppigst anvendte lægemidler virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Medicinen virker dog ikke på alle patienter med Alzheimers sygdom og kan ikke stå alene som behandling. Rådgivning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen er vigtige elementer i behandlingen.

Mere information

Få flere oplysninger hos Alzheimerforeningen

(Opdateret juli 2016)

Senest opdateret: 12. juni 2017