Til forsiden

Fakta-ark: Rivastigmin – medicinsk behandling af demens

Fakta-arket er til patienter og pårørende. Du kan printe siden eller downloade fakta-arket som pdf-fil.

fakta-ark-banner-groen_web3.jpg

Rivastigmin er medicin til patienter med demens i let til moderat grad forårsaget af:

  • Alzheimers sygdom 
  • Lewy body demens
  • Parkinsons sygdom

Rivastigmin kan købes under flere lægemiddelnavne, der indeholder samme virksomme stof (rivastigmin) og virker på samme måde.

Hvordan virker rivastigmin?

Hjernens nerveceller sender besked til hinanden ved hjælp af signalstoffer. Når der dannes for lidt af signalstoffet acetylkolin, svækkes bl.a. hukommelse og opmærksomhed. Rivastigmin hæmmer nedbrydningen af dette vigtige signalstof.

Effekten af behandlingen

Behandling med rivastigmin kan ikke stoppe demenssygdommen, men medicinen forsinker symptomernes udvikling i en periode. Rivastigmin virker forskelligt fra person til person. Nogle oplever fortsat forværring, mens andre opnår stabilitet eller får det bedre i en periode.

Dosis

Kapsler: Normal startdosis er én 1,5 mg kapsel to gange om dagen. Efter 4 uger øges dosis normalt til 3 mg to gange om dagen. Efter yderligere 4 uger kan dosis eventuelt sættes op til 4,5 mg to gange dagligt – og efter 4 uger mere eventuelt til 6 mg to gange dagligt, hvilket er højeste anbefalede dosis.

Depotplaster: Normal startdosis er ét plaster med 4,6 mg rivastigmin per døgn. Plastret sættes på overkroppen og skiftes dagligt. Efter 4 ugers behandling øges dosis normalt til 9,5 mg per døgn. Efter mindst 6 måneder kan dosis evt. øges til 13,3 mg, der er højeste anbefalede dosis.

Hvornår tages rivastigmin?

Depotplaster skiftes én gang i døgnet på ca. samme tidspunkt.

Kapsler tages to gange om dagen, eventuelt sammen med et måltid.

Bivirkninger

Al medicin kan være forbundet med bivirkninger. Hvis der er bivirkninger eller tvivl om virkningen, kan lægen foreslå en pause i behandlingen. Bliver demenssymptomerne værre inden for de første uger efter ophør med medicinen, kan behandlingen startes igen.

Bivirkningerne ved rivastigmin er ofte milde og forsvinder få dage efter ophør med medicinen. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, opkastninger og diarré. Vær opmærksom på risikoen for vægttab.

Hvis man får bivirkninger ved lav dosis, kommer ubehaget ofte igen, når dosis øges. Nogle gange vælges derfor en langsom optrapning. Fortæl altid lægen om evt. nye gener, som er kommet til under behandlingen.

Depotplaster: Plaster kan irritere huden, så den bliver rød og klør. Undlad at sætte plasteret samme sted på huden hver dag.

Recept og tilskud

Alle læger kan skrive recept på rivastigmin. Men for at få tilskud til medicinen, skal demensdiagnosen være stillet af en speciallæge i enten psykiatri, neurologi eller geriatri. Lægen søger om tilskud, der gives for 15 måneder af gangen.

Tilskud til depotplaster forudsætter, at behandling med kapsler har måttet opgives på grund af uacceptable bivirkninger.

Stop for medicin

På et tidspunkt i sygdomsforløbet virker rivastigmin ikke længere, men det er forskelligt fra person til person, hvornår det sker. Lægen afgør sammen med patienten og de pårørende, hvornår behandlingen skal slutte. 

Flere oplysninger

Læs mere på: min.medicin.dk

(Opdateret juli 2016)

Senest opdateret: 14. september 2016