Hvad siger lovgivningen om brug af GPS, alarm- og pejlesystemer?

Kommunale plejecentre anvender flere forskellige GPS, pejle- og alarmsystemer for at registrere og hindre dementes bortvandren. GPS står for ”Global Positioning System” og findes i de fleste moderne mobiltelefoner. GPS bruges bl.a. til at pejle sig frem til en dement person, der er faret vild. Andre typer minisendere kan sættes på et med armbånd eller i bæltet med en clips, og kan ligeledes registrere, hvis personen forlader et bestemt område. Det kan lade sig gøre hvis der fx er lagt sensorer i indgangspartier eller på døre. Er de forskellige personlige alarmer koblet til en vagtcentral kaldes teknologien typisk for ’demenssikringssystemer’.

En GPS er et godt hjælpemiddel og en stor sikkerhed for demente i det tidligere forløb, der stadig er trafiksikre, idet de trygt kan færdes rundt uden at være bange for at fare vild.

GPS kan også bruges til at pejle sig frem til demente, der fx har forladt plejeboligen uden at kunne færdes sikkert alene i trafikken. I disse tilfælde skal personalet dog være opmærksomme på at reagere hurtigt, da der ellers er fare for, at den demente når at komme til skade. Personalet har også mulighed for at sikre de demente, der ikke kan færdes sikkert alene i trafikken, ved at bruge personlig alarm, der advarer personalet om, at den demente er på vej ud.

Har den demente handleevne til at give samtykke til brug af et pejlesystem eller en personlig alarm, så skal man selvfølgelig respektere den dementes tilkendegivelser, hvad enten det er et ja eller nej tak til GPS/alarm.

I særlige tilfælde kan personalet nu som en del af omsorgen for den demente borger selv anvende pejle/alarmsystem, med mindre den demente protesterer imod det. Det kan ske, når der er tale om mennesker med en funktionsnedsættelse, der er en konsekvens af en erhvervet, fremadskridende mental svækkelse, hvilket er karakteristisk for demenssygdomme. Den nedsatte funktionsevne skal være så udtalt, at den betyder, at den demente ikke længere har handleevne til at give samtykke til brug af pejlesystem/alarm. Beslutningskompetencen i disse situationer fastlægges i den enkelte kommune eller det enkelte plejecenter, der også står for finansieringen af en alarm eller et pejlesystem. Personalet skal ikke registrere og indberette brug af pejlesystem/personlig alarm i disse situationer.

Protesterer den demente borger mod at få pejlesystem/personlig alarm, kan kommunalbestyrelsen træffe en forvaltningsretlig afgørelse om at anvende dette. En sådan afgørelse kan træffes, hvis der er risiko for personskade, når den demente forlader bo- eller dagtilbuddet, og brugen af pejlesystem/alarm er påkrævet for at afværge denne risiko. Afgørelsen om brug af pejlesystem/alarm kan gøres tidsubegrænset. I disse situationer skal brug af pejlesystem /alarm fortsat registreres og indberettes. Er betingelserne for at anvende pejlesystem/personlig alarm til en dement borger ikke længere til stede, skal kommunen sørge for, at brugen heraf ophører, selv om der foreligger en tidsubegrænset tilladelse.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om brug af særlige døråbnere ved yderdøre i en afgrænset periode. Denne beslutning kan træffes, hvis der er nærliggende risiko for væsentlig personskade, når en dement beboer forlader bo- eller dagtilbuddet. Tiltaget skal være absolut nødvendigt for at afværge risikoen,  og brug af pejle- og alarmsystemer skal forgæves have været afprøvet. I denne situation skal det også overvejes, om der er behov for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til at tilbageholde borgeren i egen bolig.

Reglerne i servicelovens kapitel 24 om brug af pejlesystemer/personlige alarmer til demente, der ikke kan give samtykke hertil, gælder fortsat kun for demente, der modtager tilbud efter serviceloven. Der skal fortsat foreligge den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Brug af pejlesystemer/personlige alarmer må stadig ikke erstatte personlig omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Den plejefaglige og socialpædagogiske indsats overfor mennesker med demenssygdomme, hvor man hjælper den demente med at få et indhold i dagligdagen, der passer til, hvad han/hun kan mestre, skal der fortsat arbejdes med. Fx kan der tages udgangspunkt i personens livshistorie og funktionsniveau.

Reglerne om magtanvendelse overfor voksne på det sociale område findes i servicelovens kapitel 24, BEK nr. 688 af 21/06/2010

Læs mere i serviceloven

Læs bekendtgørelse om magtanvendelse mm.