SkipNavigation

DAISY

NVD leder forskningsprogrammet Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY). Programmet har til formål at undersøge mulighederne for at forbedre støtten til personer med nydiagnosticeret demenssygdom i tidlig fase og til deres pårørende.

Programmet gennemføres i et samarbejde med Servicestyrelsen.

Den randomiserede undersøgelse omfatter 330 demente personer og deres pårørende. Alle har modtaget opfølgende besøg med interview og rådgivning om muligheder for hjælp og støtte. Halvdelen har desuden deltaget i et intensivt rådgivnings og undervisningsprogram i en periode på 8 mdr.

Kvantitative vurderinger vedrørende helbred, hukommelse, livskvalitet, depressive symptomer og daglige aktiviteter vil blive inddraget i den effektvurdering, som gennemføres efter 6 og 12 måneder og efter tre år.

De videnskabelige data har endvidere medført mulighed for at undersøge en række sociale og psykiske aspekter hos personer med demens og pårørende herunder juridiske forhold, social participation og livskvalitet.

Læs mere om DAISY på Servicestyrelsens hjemmeside

DAISY støttes økonomisk af:

  • Socialministeriet
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Helsefonden
ADEX-resumé

ADEX er et fælles forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af fysisk træning hos patienter med Alzheimers sygdom. Nationalt Videnscenter for Demens leder og koordinerer projektet.