Til forsiden

Kære bruger - husk, at ABC Demens ikke virker på smartphones og tablets. Vi håber, at du har mulighed for at skifte til en almindelig computer.  

Få hjælp til ABC Demens

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om ABC Demens. Har du brug for yderligere hjælp, så skriv en mail til vide@regionh.dk eller ring til os mandag til fredag på tlf. 35 45 69 22.  


Hvem har lavet ABC Demens? 

Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet ABC Demens i samarbejde med Region H E-læring. Programmerne er gratis og ligger frit tilgængeligt på internettet. 

 

Hvordan får jeg et login til ABC Demens?

Første gang, du skal bruge ABC Demens, skal du klikke på knappen "Opret bruger" og udfylde felterne. Angiv en mailadresse, som du har adgang til (det har ikke betydning, om det er privat- eller arbejdsmail). Herefter modtager du en mail med et aktiveringslink. Modtager du ikke en mail, så tjek spamfilteret.  

Vær opmærksom på, at du skal oprette en ny bruger for hvert ABC program. Hvis du fx har en profil på ABC Pleje og Omsorg og gerne vil tage kurset ABC på Hospital, så skal du oprette en bruger igen. 
 

Hvilke tekniske krav er der til min computer?

For at du kan se indholdet i ABC Demens, skal din computer have:

  • Flash Player 8.0 eller højere.

  • En browser, der tillader Flash-elementerDownload Flash Player gratis her  

  • En browser der tillader pop-up vinduer

  • Zoom-indstillingerne i din browser må maksimum være 100 %.

  • Højtaler eller høretelefoner. Kurset indeholder videoklip, og det er muligt at få læst nogle af teksterne højt.

  • OBS: Har du en computer med styresytemet Windows 10, kan det være nødvendigt at maksimere vinduet for at kunne bladre frem og tilbage i modulerne. Husk også at tjekke zoom-indstillingerne i din browser (zoom må maksimum være 100 %). 

Hvordan tillader jeg pop-op vinduer i min browser? 

SKAT har lavet en rigitig god vejledning for, hvordan man tillader pop op-vinduer i forskellige browsere.  Se vejledning om pop op-vinduer på SKAT's hjemmeside

Bruger du en ipad, så gå ind i indstillinger for safari-browser og slå ”bloker ekstra vinduer” fra.  


Hvordan gemmer og lukker jeg et modul? 

  • ABC Demens - pleje og omsorg: Du kan lukke modulet korrekt ved enten at klikke på krydset, som den orange pil, peger på ELLER det røde kryds, der i selve pop op-vinduet. Så kommer du tilbage til oversigten. 
  • Alle andre ABC Demens kurser: Luk og gem modulet ved at klikke på det røde kryds i pop op-vinduet. Så kommer du tilbage til portalen med moduloversigten. 
  • På tablet: Luk fanen, når du er færdig med sidste side. Så kommer du tilbage til portalen med moduloversigten. OBS: Kun 'ABC Demens på hospital' virker på tablets. 


Hvorfor er der bare hvidt, når jeg prøver at åbne et modul?

Hvis du ikke kan se indholdet i det enkelte modul, kan det skyldes, at:
  • Flash er ikke installeret på din computer: Download Flash Player gratis her  
  • Din browser blokerer for flash-elementer: Du kan ændre dette i din browsers indstillinger (fx ved at tilføje url’en). Vi anbefaler, at du bruger Internet Explorer eller Google Chrome som browser.  
     

Hvorfor bliver modulet ikke registreret som gennemført?

Du skal have besøgt ALLE sider og undersider i et modul OG have gennemgået samtlige opgaver og åbnet alle feedback-tekster, for at et modul registreres som gennemført. Det er ikke nødvendigt at svare korrekt på opgaverne (med undtagelse af den afsluttende test).

 
Hvis du gentagende gange har problemer med at få registreret et modul korrekt, så kontakt os på telefon eller mail. 
 

Kan jeg bruge ABC Demens på min iPad / tablet?

Det er kun 'ABC Demens på hospital' som virker på tablets.

Af tekniske årsager kan 'ABC Demens - pleje og omsorg' samt 'ABC Demens for læger' endu kun afvikles på en almindelig computer.
 

Hvordan får jeg mit kursusbevis?

Klik på knappen "Print kursusbevis" og print pdf-filen, som downloades med det samme. Du finder knappen på oversigtssiden efter du har logget ind.
 
ABC Demens sender også dit kursusbevis til den mailadresse, der er knyttet til din profil. Så kan du gemme beviset og printe det ud senere.   
 

Jeg kan ikke huske min adgangskode. Hvad gør jeg?

Gå til login-siden og klik på linket "Glemt din adgangskode?"  Så får du en mail med en engangskode, du kan ændre til en personlig adgangskode. Modtager du ikke en mail, så tjek spamfilteret.
 

Hvordan kan jeg slette min profil?

Du kan til hver en tid få slettet din profil ved at skrive til vide@regionh.dk.
 
ugyldigt-login.jpg
 

Hvorfor får jeg beskeden "Ugyldigt login"?

Det kan skyldes, at du enten har tastet dit brugernavn eller adgangskode forkert - eller, at du skal oprette en bruger-profil, før du logger ind. Din profil kan kun bruges til ét ABC program. Måske har du en profil på ABC Demens Pleje og Omsorg og vil gerne tage ABC på hospital. I det tilfælde har du brug for to bruger-profiler.
  

Hvad bruges mine profiloplysninger til?

Dine ABC Demens profiloplysninger gemmes på en server i Danmark. Vi anvender udelukkende dine data til statistik og til at sende dig et kursusbevis og andet vedr. din ABC Demens profil. Vi videregiver ikke dine data til andre. Det er kun dig selv og ABC Demens administratorer ved Nationalt Videnscenter for Demens, der kan se dine profiloplysninger og hvor mange moduler, du har gennemgået.  Vi kan ikke se, om du har svaret korrekt eller ej p åde enkelte opgaver.
Senest opdateret: 25. oktober 2018