Presse om Videnscentret

Her finder du nyheder fra og om Nationalt Videnscenter for Demens.

Hospitalssektoren bedre til at opdage demens

08-03-2010 kl. 10:17

Siden midten af 1990’erne er der sket en markant stigning i antallet af personer, der får stillet en demensdiagnose på et dansk sygehus. Det viser et forskningsprojekt fra Nationalt Videnscenter for Demens baseret på registerdata fra alle indbyggere i Danmark fra 40-års alderen og opefter i perioden 1970-2005 - svarende til mere end 4,7 millioner personer. Den relative øgning i antallet af demensdiagnoser kan ikke alene forklares ved, at flere personer i pågældende 25-års periode har udviklet demens, men skyldes nok i højere grad, at læger og sygeplejersker på hospitalerne er blevet mere opmærksomme på demens og bedre til at stille diagnosen.

Læs hele artiklen

Demens er den 5. mest udbredte dødsårsag i Danmark

25-01-2010 kl. 15:12

I 2008 døde 2.730 danskere af en demenssygdom, hvilket gør uhelberedelige hjernesygdomme som Alzheimers sygdom til den femte mest udbredte dødsårsag i Danmark. Det viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse "Dødsårsagsregistret i 2008", der også peger på, at demenssygdommene er i hastig vækst. Således er antallet af danskere, der dør af demens, steget med 114 % fra 2000 til 2008. Overlæge Steen Hasselbalch fra Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens kommenterer, at hjernesygdomme er en underrapporteret størrelse, idet Alzheimers sygdom ikke nødvendigvis registreres som den oprindelige dødsårsag, selvom sygdommen kan afkræfte patienten så meget, at denne dør af lungebetændelse. Han vurderer snarere, at 10.000 personer dør som følge af en demenssygdom hvert år.

Læs "Dødsårsagsregisteret 2008" Læs mere på Politiken.dk den 16. januar 2010

Hvad ved vi om etniske minoriteter og demens?

13-01-2010 kl. 11:22

Patienter fra etniske minoriteter som f.eks. tyrkere, pakistanere og eks-jugoslavere, synes at være underrepræsenteret i demensudredning og pleje i Danmark. Endvidere er mange ældre fra etniske minoriteter karakteriseret ved kort skolegang, lavt uddannelsesniveau og for nogles vedkommende også mangelfulde danskkundskaber, hvilket medfører særlige udfordringer ved udredning af demens. Således er der en risiko for, at de kognitive screeningstests, der rutinemæssigt anvendes ved udredningen, kan give misvisende resultater. Problemstillingerne vedrørende forekomst og udredning af demens hos etniske minoriteter i ind- og udland gennemgås af neuropsykolog Rune Nielsen og professor Gunhild Waldemar, Nationalt Videnscenter for Demens, i en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger. På grund af den aktuelle alderssammensætning blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark må vi i løbet af de kommende årtier forvente en dramatisk vækst i antallet af ældre med ikkevestlig baggrund - og dermed også i antallet af demente. Forekomsten af demens blandt ikke-vestlige indvandrere menes, bl.a. på grund af øget forekomst af hjerte-karsygdomme, diabetes og rygning, at være mindst lige så høj som blandt etniske danskere. Årsagerne til, at etniske minoriteter aktuelt ikke, i så høj grad som etniske danskere, ser ud til at søge udredning for demens kendes ikke med sikkerhed, men forhold som den kulturelle opfattelse af demens samt manglende viden om tilgængelige tilbud kan spille ind. Man har også indtryk af, at pårørende til demente fra etniske minoriteter sjældnere modtager støtte og hjælp udenfor den nærmeste familie. Med hensyn til problemerne med anvendelse af kognitive screeningstests drejer det sig dels om, at de kan have en kulturel bias (‘slagside’), der gør dem mindre anvendelige ved undersøgelse af ikkevestlige patienter, og dels at selv simple screeningsinstrumenter som Mini-mental State Examination, i højere grad end mange fagpersoner måske er opmærksomme på, påvirkes af skolegang og uddannelsesniveau, hvilket gør det (ekstra) vanskeligt at skelne mellem upåfaldende og abnorme præstationer. Kilde Nielsen, T. R. & Waldemar, G. (2009). Demens hos etniske minoriteter - er det en overset problemstilling? Ugeskr.Laeger. publiceret på den 30. november 2009, Først på nettet.

Læs originalartiklen Læs mere om Mini-mental State Examination og andre kognitive screenings- og vurderingsinstrumenter

Kan mobiltelefoni modvirke Alzheimers sygdom?

08-01-2010 kl. 12:43

Det er for nylig blevet fastslået, at anvendelsen af mobiltelefon ikke øger risikoen for kræft i hjernen. Nu rapporterer en amerikansk-japansk-kinesisk forskergruppe, at det elektromagnetiske strålingsfelt fra mobiltelefoner ser ud til at modvirke udvikling af Alzheimers sygdom - i det mindste hos mus. Faktisk havde de forventet at finde det modsatte resultat, altså en forværring af demensen, erkender en af forskerne, Gary Arendash, fra the Florida Alzheimer’s Disease Research Center. Forskerne undersøgte virkningen af mobilstråling på henholdsvis almindelige mus og genmodificerede mus, der er ‘programmeret’ til at udvikle karakteristiske sygdomsforandringer i hjernen svarende til Alzheimers sygdom hos mennesker - såkaldte transgene Alzheimermus. Både almindelige mus og Alzheimermus blev i to timer dagligt udsat for et højfrekvent elektromagnetisk felt svarende til, hvad et menneske udsættes for, når det holder en tændt mobiltelefon mod øret. De grå gnavere blev hverken udstyret med små headsets eller taltetidskort, men måtte nøjes med at sidde i bure tæt omkring en antenne, der udsendte et mobilsignal. Musenes kognitive funktionsniveau blev undersøgt med en særlig adfærdstest, der ved tidligere forsøg har vist sig velegnet til at skelne mellem ‘demente’ mus og normalt fungerende mus. Forsøget stod på i 7-9 måneder og udgør derved den første langsigtede undersøgelse af mobiltelefonis virkning på kognitive funktioner. Resultaterne var overraskende: · Yngre Alzheimermus, der ikke havde udviklet sygdomstegn ved forsøgets start, blev tilsyneladende beskyttet mod demens. · Ældre Alzheimermus, der allerede udviste demenstegn, fik normaliseret deres kognitive funktionsniveau. · Almindelige, ikke-demente mus, øgede deres kognitive funktionsniveau til over det gennemsnitlige. Samtidig kunne forskerne måle et fald i mængden af det skadelige proteinstof betaamyloid i Alzheimermusenes hjerner, hvilket kunne forklare bedringen af deres kognitive funktioner. Det vides ikke, hvordan et højfrekvent elektromagnetisk felt påvirker dannelsen af betaamyloid i hjernen, men hos Alzheimermusene sås efter nogle måneders eksponering en svag stigning i hjernens temperatur. Dette fik forskerne til at overveje, om det elektromagnetiske felt måske kunne øge aktiviteten i hjernen, påvirke dens blodgennemstrømning og stofskifte og derved bidrage til at nedbryde nydannet betaamyloid. Det vides heller ikke endnu, om museforsøgene på længere sigt vil vise sig relevante for forebyggelse eller behandling af Alzheimers sygdom hos mennesker. Denne mulighed støttes dog af en række forsøg med mennesker, der efter kortvarig felteksponering (typisk 25-65 minutter) klarede sig en smule bedre på tests til måling af opmærksomhed og arbejdshukommelse. Overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens Steen Hasselbalch kommenterer: "Undersøgelsen er veludført og meget spændende, men før vi alle sammen griber mobiltelefonen for at modvirke Alzheimers sygdom, har vi brug for meget mere viden om elektromagnetisk stråling på hjernen: hvorfor virker den, hvad er mekanismerne bag effekten, virker den kun på mus, kan der være andre uheldige følgevirkninger, m.m.?" Kilder Arendash, G.W., Sanchez-Ramos, J., Mori, T., Mamcarz, M., Lin, X., Runfeldt, M., Want, L., Zhang, G., Sava, V., Tan, J. and Cao, C. (2010) Electromagnetic Field Treatment Protects Against and Reverses Cognitive Impairment in Alzheimer's Disease Mice. Journal of Alzheimer's Disease, Volume 19:1. Barth, A., Winker, R., Ponocny-Seliger, E., Mayrhofer, W., Ponocny, I., Sauter, C. et al. (2008). A meta-analysis for neurobehavioural effects due to electromagnetic field exposure emitted by GSM mobile phones. Occup.Environ.Med., 65, 342-346. Læs om undersøgelse på Science Daily: http://www.sciencedaily.com/releases/2010/01/100106193217.htm

Depression øger måske risikoen for demens

17-12-2009 kl. 09:18

Behandling af depression kan muligvis have en forebyggende virkning mod senere udvikling af demens. Det var en af konklusionerne på den årlige forskningskonference afholdt af Nationalt Videnscenter for Demens i slutningen af november 2009, der satte fokus på forholdet mellem demens og depression. På forskningskonferencen var der oplæg fra en række danske og internationale forskere: Rebecca Elliott, School of Medicine, University of Manchester, Barbara Ravnkilde, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Lars Kessing, Psykiatrisk Center, Rigshospitalet og Frans Verhey, Maastricht Memory Clinic samt mange flere. Sammenhæng mellem depression og demenssygdomme er efterhånden en veletableret kendsgerning. Patienter med demens har en højere forekomst af tidligere depressive episoder end baggrundsbefolkningen og risikoen for at udvikle demens ser ud til at øges i takt med antallet af episoder med depression eller bipolær affektiv lidelse. Professor Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, refererede resultater fra et stort dansk registerstudie, hvor man fandt at forekomsten af efterfølgende demens steg med ca. 13% for hver depressiv episode. For patienter med bipolar lidelse steg forekomsten af efterfølgende demens steg med ca. 6% for hver episode. Disse resultater ligger i tråd med resultaterne fra en dansk befolkningsundersøgelse, hvor man fandt, at ca. 15% af patienterne med Alzheimers sygdom - mod ca. 11% af de ikke-demente - tidligere har lidt af depression. Også når man ser på, hvem der har været ramt af to eller flere tidligere depressive episoder er der forskel mellem patienterne med Alzheimers sygdom og ikke-demente: ca. 4% af patienterne har været ramt af flere episoder, hvilket kun gælder ca. 2% af de ikke- demente. Årsagen til at depression er forbundet med øget risiko for senere demensudvikling kendes ikke med sikkerhed. En mulig forklaring kunne være, at depression i sig selv kan have en skadelig virkning på hjernens funktion. En anden mulighed er, at depression og demens kan udgøre forskellige manifestationer af en fælles bagvedliggende sygdomsproces. Kilder Andersen, K., Lolk, A., Kragh-Sorensen, P., Petersen, N. E., & Green, A. (2006). Depression og risikoen for Alzheimers sygdom. Ugeskr.Laeger, 168, 3409-3412. Kessing, L. V. & Andersen, P. K. (2004). Does the risk of developing dementia increase with the number of episodes in patients with depressive disorder and in patients with bipolar disorder? J.Neurol.Neurosurg.Psychiatry, 75, 1662-1666.

Se også gode råd fra Frans Verheys oplæg

Demensudredning varierer i kvalitet

11-09-2009 kl. 13:11

Der er plads til forbedring af demensudredning foretaget på danske hospitaler. I op imod hvert andet tilfælde lever udredningsprogrammet ikke op til nyere, evidensbaserede retningslinjer. Lægerne er i de fleste tilfælde i stand til at vurdere, om patienten er dement eller ej. Til gengæld kniber det med at vurdere, hvilken type demenssygdom, der er tale om. Kun i ca. hvert tredje tilfælde er klassifikationen af demenstype korrekt. Resultaterne stammer fra en stikprøvekontrol baseret på 197 patientjournaler foretaget af læge Thien Kieu Thi Phung fra Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet. Flertallet (74%) af patienterne blev udredt af en specialist (psykiater, geriater eller neurolog) indenfor demensområdet og de resterende - overvejende indlagte patienter – fik diagnosen af interne medicinere eller kirurger. I de fleste tilfælde (87%) indeholdt journalen dokumentation for en relevant sygehistorie vedrørende udviklingen af kognitive vanskeligheder, hvorimod knap halvdelen (47%) af patienterne ikke fik foretaget en neurologisk undersøgelse. Samlet set levede udredningsprogrammet kun op til evidensbaserede retningslinjer i godt halvdelen (51%) af sagerne. Blandt den halvdel af sagerne, hvor udredningsprogrammet ikke levede op til standarden, blev kun en mindre del (12%) henvist til yderligere udredning. Specialister indenfor demensområdet var generelt gode til at vurdere, om patienterne var demente eller ej, idet diagnosen kunne bekræftes i 95% af tilfældene. Demensdiagnoser stillet af læger fra andre medicinske eller kirurgiske specialer kunne bekræftes i 71% af tilfældene. Præcis klassifikation af undertyper af demens har aldrig været let, hvilket også afspejler sig i den aktuelle undersøgelse. For demensspecialisternes vedkommende kunne knap halvdelen (48%) af de specifikke demensdiagnoser bekræftes. For de øvrige specialers vedkommende var succesraten nede på 0. Tilsyneladende skete der en systematisk underdiagnosticering af Alzheimers sygdom og en tilsvarende overdiagnosticering af vaskulær demens. Findiagnostik af demens er - bogstaveligt talt - en sag for specialister. Undersøgelsesdesign: i følge data fra to landsdækkende danske hospitalsregistre blev 4.682 patienter i løbet af anden halvdel af 2003 registreret med en demensdiagnose for første gang. Heraf blev 200 journaler fra i alt 45 forskellige hospitaler tilfældigt udtrukket, hvoraf 197 journaler blev nøje gennemgået med udgangspunkt i aktuelle evidensbaserede retningslinjer for udredning af demens. Gennemgangen fokuserede på 8 aspekter af demensudredningen: sygehistorie, kognitiv screening, psykiatrisk, somatisk og neurologisk undersøgelse, hjernescanning, blodprøver og vurdering af praktiske færdigheder (ADL). Endvidere blev de stillede demensdiagnoser efterprøvet (valideret) på baggrund af journaloplysninger og interview med patienter. Kilder Phung, T. K., Andersen, B. B., Hogh, P., Kessing, L. V., Mortensen, P. B., & Waldemar, G. (2007). Validity of dementia diagnoses in the Danish hospital registers. Dement.Geriatr.Cogn Disord., 24, 220-228. Phung, T. K., Andersen, B. B., Kessing, L. V., Mortensen, P. B., & Waldemar, G. (2009). Diagnostic evaluation of dementia in the secondary health care sector. Dement.Geriatr.Cogn Disord., 27, 534-542.

Nyt gen kan forudsige Alzheimers sygdom

16-07-2009 kl. 09:12

En gruppe forskere ledet af dr. Allen Roses fra Duke University i North Carolina, USA har identificeret et gen, der kan forudsige risikoen for udviklingen af Alzheimers sygdom. Forskerne præsenterede deres foreløbige resultater på den internationale Alzheimerkonference (ICAD) i Wien 12. juli 2009. Genet, der kaldes TOMM40, samt en variation af genet ApoE kan endda forudsige, hvornår hjernesygdommen udvikler sig hos ældre over 60 år med ca. 5-7 års præcision. ”På baggrund af denne forskning vil man måske kunne identificere personer med særlig risiko for at få Alzheimers sygdom, når en kur mod sygdommen forhåbentlig viser sig om 5-10 år. Indtil da hjælper sådanne undersøgelser os med at give svar på hvorfor nogle ældre rammes af sygdommen og andre ikke”, siger overlæge Steen Hasselbalch fra Nationalt Videnscenter for Demens. Godt 35 % af alle patienter med Alzheimers sygdom bærer genet TOMM40.

Læs mere om ICAD-konferencen i Wien 14. juli 2009 Læs mere om nyheden på Reuters.com

35-40 % flere demente i Danmark end hidtil antaget

10-07-2009 kl. 11:28

Den britiske forsker, dr. Emma Reynish offentliggør i dag nye forskningsresultater baseret på analyse af et stort antal befolkningsundersøgelser, der påviser, at der er langt flere europæere med demens end hidtil antaget. Forskere har tidligere anslået antallet af demente i Europa til ca. 6,5 millioner, men ifølge dr. Reynish er det tal sat for lavt. Der lever i dag ca. 7,3 millioner i Europa med demens. Omregnet til danske forhold betyder det, at antallet af demente herhjemme er knap 78.000, hvilket er over 21.000 flere end det antal, som vi tidligere har regnet med. De offentlige sundhedsudgifter til demensområdet svarede i 2007 til ca. 7 milliarder kr. De nye tal får markante konsekvenser for fremskrivningen af antallet af demente og dermed også for regionernes og kommunernes sundheds- og omsorgsplanlægning. De skal kunne håndtere, at der vil være over dobbelt så mange demente at tage vare på de næste tyve år. En fremskrivning baseret på tal fra Danmarks Statistik for 2009 og hidtidig viden om prævalens anslog forekomsten af demens i 2040 til at være 126.790. Men ifølge den nye undersøgelse vil tallet i stedet være 177.526. I 2050 vil der være op mod 200.000 demente danskere. ”De nye tal bekræfter noget af det, vi har vidst i lang tid, nemlig at der er langt flere demente, end undersøgelserne har vist. Blandt andet fordi yngre demente og folk med let demens ikke var talt med”, siger lederen af Nationalt Videnscenter for Demens, professor dr.med. Gunhild Waldemar. ”Men de nye europæiske tal viser, at der er flere endnu, som ikke har optrådt i statistikkerne.” Det er især blandt de helt gamle, at forekomsten af demens er langt højere og især fordi demens i aldersgruppen 85+ har været underrapporteret. De nye tal viser, at mens næsten en tredjedel af mændene på omkring 90 vil udvikle demens, gælder det næsten hver anden af de helt gamle kvinder, der vil blive mange flere af de kommende år. Dr. Reynish fremlægger sin forskning på demenskonferencen ICAD (International Conference on Alzheimer Disease), som afholdes i Wien den 11. juli til 16. juli. De nye tal baserer sig på 26 europæiske undersøgelser, som er valgt ud blandt 194 videnskabelige artikler ud fra særlige kvalitetskrav (Cochrane reviewkriterier). Hele projektet, EuroCoDe (European Collaboration on Dementia), er fælleseuropæisk og finansieret af EU-kommissionen. På www.videnscenterfordemens.dk har vi anvendt de nye tal til at fremskrive antallet af demente frem til 2040 – på landsplan, i de fem regioner og i udvalgte kommuner. I løbet af juli vil Nationalt Videnscenter for Demens opdatere tallene for samtlige 98 kommuner. Kontakt For yderligere information og aftaler med eksperterne fra Nationalt Videnscenter for Demens, ring til kommunikationsmedarbejder Jesper Bøgel Jensen tlf. 6126 0857 Leder af Nationalt Videnscenter for Demens, professor dr.med. Gunhild Waldemar kan kontaktes direkte på tlf. 2630 2580

Se pressemeddelelse fra Nationalt Videnscenter for Demens Se de nye prævalenstal

GPS til demente kan blive dyr

06-07-2009 kl. 09:45

Plejepersonale har stor gavn af GPS'en, når de skal opsore demente beboere, der er vandret væk. I fremtiden risikerer den demente dog selv at betale for løsningen. Det vurderer juridisk fagkonsulent Dorthe Buss fra Nationalt Videnscenter for Demens. Politikere skal nemlig revurdere servicelovens paragraffer om magtanvendelse til efteråret. Her er GPS'en registreret som et magtmiddel, der kan søges økonomisk tilskud til fra kommunen. Dorthe Buss udtaler, at der er risiko for, at GPS'en ændrer status fra magtmiddel til et såkaldt forbrugsgode, da flere ældres mobiltelefoner i dag har en indbygget GPS. Derved kommer demente selv til at afholde regningen for løsningen. Mobiltelefonernes GPS'er er dog ikke anvendelige til opsporing af demente. En specialiseret sporings-GPS koster ca. 4.000 kr.

Læs artiklen på avisen.dk den 5. juli 2009

Kun bolig til hver femte demente

06-07-2009 kl. 09:24

Kommunerne råder i dag over 5.445 boliger til ældre med demens. Det står dog ikke mål med antallet af demente i Danmark, der overstiger mere end 25.000 ældre. Antallet af ældre med demens vil sågar stige med 20 % om 10 år ifølge en fremskrivning, som Nationalt Videnscenter for Demens har foretaget. I den forbindelse udtaler leder af Nationalt Videnscenter for Demens, professor, dr.med. Gunhild Waldemar, at der bør bygges flere plejeboliger, der egner sig til demente.

Læs artiklen fra Politiken den 28. maj 2009

Hver 7. demente har ikke demens

15-05-2009 kl. 10:18

En ph.d.-afhandling fra Nationalt Videnscenter for Demens har undersøgt 200 tilfældigt valgte demensdiagnoser fra 2003, og resultaterne viste, at 14% af disse patienter fik en forkert diagnose. Undersøgelsen viste samtidig, at 65% ikke fik stillet en specifik demensdiagnose. Dette er et problem, da der kan være stor forskel på medicinering og behandling af de forskellige demenstyper. "Demens er jo bare betegnelsen for en samling af symptomer som hovedpine og mavepine. Men hvad patienten egentlig fejlede, eksempelvis Alzheimers sygdom, var ikke registreret som diagnose. Og det har stor betydning for den hjælp og behandling, man kan få. Også for den information, de pårørende kan få", udtaler professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar til Dagens Medicin. Landsformand for Alzheimerforeningen Anne Arndal opfordrer ligeledes til en grundigere demensudredning. "En demensdiagnose er alvorlig og en stor ulykke for både patient og pårørende. Derfor skal udredningen være ordentlig og demensdiagnosen stilles af specialister, der har forstand på demenssygdomme", skriver hun på Alzheimerforeningens hjemmeside.

Abstract af ph.d.-afhandlingen Artiklen i Dagens Medicin 15. maj 2009 Alzheimerforeningens kommentarer

Hold demensen fra døren

07-05-2009 kl. 09:45

En del af risikoen for at udvikle demens ligger i vores gener. Derfor er det stadig vigtigt at holde sig selv og hjernen sund og i form. Forskning viser nemlig, at sund levevis og intellektuelle reserver kan gøre, at hjernen påvirkes mindre af det gitige stof betaamyloid, der ses i hjernen af Alzheimers patienter. Overlæge Steen Hasselbalch fra Nationalt Videnscenter for Demens fortæller i Samvirke om, hvor vigtigt der er at holde sin hjerne i form. Samtidig fortæller han om en ny type scanninger, der netop kan vise, hvor meget af det giftige stof betaamyloid der reelt findes i hjernen. Samvirke.dk maj 2009

Læs artiklen her

Kur på vej mod Alzheimers sygdom?

07-05-2009 kl. 09:17

I et interview med Samvirke taler professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens Gunhld Waldemar om udsigterne til en kur mod Alzheimers sygdom. Og i allerbedste fald kan sådan en være klar om fem til seks år. Lige nu er det nyeste forsøg med en vaccine gået ind i den tredje og afgørende fase, hvor det skal testes på flere hundrede mennesker i flere lande. Stoffet har vist sig at have en meget positiv effekt på genetisk programmede 'Alzheimermus', men ifølge Gunhild Waldemar skal man være forsigtig med at juble på forhånd: »Det er før set, at medicin, der virkede på mus, ikke havde nogen effekt på mennesker. Men det er meget positivt, at et forsøg ser så lovende ud, at det er nået til fase tre.« Samvirke.dk maj 2009

Læs interviewet her

"Sommer" hjælper demente

04-11-2008 kl. 08:37

Både fagpersoner og pårørende er glade for tv-serien "Sommer", som har udbredt forståelse for Alzheimers sygdom og ikke mindst de pårørendes situation. Professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, har talt med DR om tv-seriens betydning. dr.dk 2. november 2008

Se indslaget hos DR Update her

Demenskoordinatorerne har fået ny formand

26-09-2008 kl. 15:17

Foreningen DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) har fået ny formand: Ane Eckermann, som er ansat som kursusleder på Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet. Her er hun også tilknyttet den videnskabelige undersøgelse DAISY, Danish Alzheimer Intervention Study, som projektkoordinator.

Læs mere på DKDK's hjemmeside her Læs om DAISY her

Få din hjerne i superform

05-06-2008 kl. 09:50

En million danskere har risiko for at udvikle demens, men du kan nemmere undgå sygdommen, hvis du holder din hjerne sund. Professor Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens, forklarer, hvordan det kan gøres ved at følge otte sunde leveregler.

Læs artiklen her.

Dement eller bare stresset

29-05-2008 kl. 11:21

Der er mange grunde til hukommelsesproblemer, men så enkelt som overskriften antyder, er det dog ikke. Det understreger Birgitte Bo Andersen, der er overlæge på Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet. Lokalavisen Østerbro 21. maj 2008.

Læs artiklen her.

Af: Mette Johnsen

To nye håndbøger om demens

27-05-2008 kl. 09:11

Nationalt Videnscenter for Demens og Servicestyrelsen har udarbejdet to nye håndbøger om demens. Den ene henvender sig til myndigheds- og ledelsesniveau, mens den anden er målrettet pleje-, omsorgspersonale og frivillige. Håndbøgerne kan bruges som opslagsværker og giver nogle løsningsforslag til de mange forskellige problemstilliger på demensområdet.

Læs mere her.

Af: Mette Johnsen

Mange demente har ikke erkendelse af deres sygdom

20-05-2008 kl. 11:21

"Omkring halvdelen af personer med begyndende demens har svigtende eller helt manglende erkendelse af deres symptomer. Det kan betyde, at de slet ikke klager over svigtende hukommelse, og at pårørende og behandlere først sent bliver opmærksomme på deres demenssygdom." Sådan skriver Ugeskrift for Læger 13. maj 2008 om artiklen "Subjektive hukommelsesklager hos ældre" af Neuropsykolog Asmus Vogel, Nationalt Videnscenter for Demens.

Læs artiklen her.

Af: Mette Johnsen

Spies-fonden støtter Alzheimer-forskning

06-05-2008 kl. 13:59

Professor, overlæge, dr med. Gunhild Waldemar¸ Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet og Københavns Universitet har fået en forskningspris på 1.000.000 kr. fra Simon Spies Fonden. Prisen tildeles projektet "Nye biomarkører for Alzheimers sygdom". Beskrivelse af projektet findes her på hjemmesiden under Forskningsenheden.

Læs mere her.

Af: Mette Johnsen

Ph.d.-afhandling udgår fra Hukommelsesklinikken

01-04-2008 kl. 13:22

Torsdag den 3. april forsvarer cand.med. Suzanne Granhøj Lindquist sin ph.d.-afhandling med titlen: Autosomal dominant inherited dementia – clinical and molecular genetic aspects. Afhandlingen udgår fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, og forsvaret er åbent for alle.

Læs omtalen her.

Af: Mette Johnsen

Et sandkorn til forståelse af Alzheimers sygdom

27-03-2008 kl. 09:28

Post.doc., cand.pharm. og ph.d. Anja Hviid Simonsen fortæller til farmaceutforeningens blad "Pharma" om sit nye job ved forskningsenheden hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Af: Mette Johnsen

Tabuet om demens skal brydes

07-01-2008 kl. 14:50

"Det nye Nationalt Videnscenter for Demens vil nedbryde tabuet om demens. En metode er at fjerne huller af uvidenhed om sygdommen. »Glemmer du – så husker jeg det ord for ord…« Et oldgammelt refræn ligger lige for, når arbejdet i det nye Nationalt Videnscenter for Demens skal have sat ord på arbejdet. Alt fra plejepersonale til læger og gymnasieelever kan nemlig vente at få langt flere ord og viden med på vejen de kommende år i form af kurser, oplysningsaktiviteter og forskningsprojekter fra det nye center, der nu er det største for demensforskning i landet. Centret inviterer selv til at ringe og maile. - Vi har bl.a. skabt et grundkursus for social- og sundhedshjælpere, for der mangler ofte grundlæggende viden om demens, siger projektkoordinator hos centret, Ane Eckermann." Sådan skriver Nyhedsinformation den 7. januar 2008.

Læs hele artiklen her

Af: Signe Hanghøj

Den Gyldne Skalpel

10-12-2007 kl. 10:00

"De er stædige og utrættelige. De tror på det seje træk. De er ikke tilhængere af at springe over, hvor gærdet er lavest. Tværtimod er de indstillet på at gå omveje for at dokumentere deres metoder. De har begge særlige evner til at få mennesker til at arbejde dedikeret og i samarbejde. De er begavede og videbegærlige. Men ellers er professor Gunhild Waldemar og hendes kollega Henrik Kehlet så forskellige som nat og dag. Kehlet er specialiseret som en nørd, mens Waldemar er altfavnende og inddragende. Kehlet spørger ustandselig hvorfor. Waldemar spørger hele tiden hvordan".

Læs mere om prisen her

Af: Signe Hanghøj

Læger tror på gennembrud i Alzheimers-diagnostik

10-12-2007 kl. 09:51

"Rigshospitalet vil pet-scanne Alzheimerspatienter for at finde et sikkert diagnoseredskab. Inden for de seneste fem år er metoderne til at diagnosticere sygdommen udviklet i hastigt tempo". Sådan skriver Dagens Medicin den 22.11.07

Læs mere her

Af: Signe Hanghøj

Demens er et symptom

14-11-2007 kl. 12:03

"Glemmer du? Stadig flere rammes af Alzheimers, der konkret ses som proteiner, der klistrer sammen i hjernen. På den baggrund arbejder man blandt andet på en vaccine, der forhindrer de klistrende aflejringer (...) Professor og overlæge på Rigshospitalets hukommelsesklinik, Gunhild Waldemar, lægger de nøgne facts om den frygtede folkesygdom på bordet. For små to måneder siden slog hun dørene op til Nationalt Videnscenter for Demens, der de kommende fem år skal danne rammen om nye initiativer i kampen mod de forskellige demenssygdomme". Sådan skriver Weekendavisen den 9. november 2007.

Læs mere her

Af: Signe Hanghøj

Ny vaccine fra Rigshospitalet

18-10-2007 kl. 10:03

Den 16. oktober bragte TV2 Lorry et indslag om en ny vaccine mod Alzheimers sygdom med følgeteksten: "Forskere på Rigshospitalet i København tester lige nu en vaccine mod sygdommen Alzheimers. En sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens - og som i dag ikke kan kurreres. Hvis vaccinen virker, kan over 50.000 syge danskere få hjælp".

Se indslaget her

Af: Signe Hanghøj

Den eksterne hjerne

16-10-2007 kl. 09:31

Mobiltelefonen er blevet vores kunstige hukommelse. Den husker telefonnumre, kalenderaftaler og kan snart afslutte enhver diskussion, skriver MetroExpress i deres netavis i dag. »I min verden er der mange, der har hukommelsesproblemer, og der er hjælpemidler en kæmpe hjælp. Det er ikke nogen helbredelse, men for folk med hjerneskader, eller demente kan det give meget højere livskvalitet. Men de er langtfra perfekte, og selv om mobilen udvikler sig meget, vil den aldrig kunne huske duften af en blomst,« udtaler neuropsykolog Asmus Vogel fra Hukommelsesklinikken i artiklen.

Læs artiklen her

Af: Signe Hanghøj

Demens under lup

09-10-2007 kl. 11:23

Et nyt videnscenter for demens er netop åbnet på Rigshospitalet. Formålet er at få en mere sikker diagnose og bedre behandling. Sådan skriver Søndagsavisen i en artikel den 30.9.07. Den kroniske folkesygdom demens påvirker ikke kun den syge. Også de pårørende rammes hårdt, når hjernen svigter og hukommelsen sætter ud.

Læs artiklen her

Af: Signe Hanghøj

Nyt nationalt videnscenter skal løfte behandlingen

22-09-2007 kl. 08:31

Videnscenteret skal danne grundlag for mere sikre diagnoser og en bedre behandling af demens. Demens er en kronisk folkesygdom med store konsekvenser for patienten, de pårørende og samfundet. Den Internationale Alzheimerdag blev i dag markeret på fornemmeste vis i Danmark, da et nyt nationalt videnscenter for demens blev indviet på Rigshospitalet. Centret skal være med til at sætte fokus på den nyeste forskning på området, og på sigt danne grundlag for bedre diagnoser og behandling af demente.

Læs pressemeddelelsen fra Region H og Indenrigs-og Sundhedsministeriet her

Af: Signe Hanghøj